23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stålgrossist bytter bilen ud med jernhest

Lemvigh-Müller har fået en el-drevet ladcykel, så byggepladsbesøgene kan klares med el-drevet ladcykel i stedet for bil

Det kan være lidt som at møde en enhjørning at finde parkering i København. Har man et job, hvor man skal rundt til flere forskellige steder i byen i løbet af arbejdsdagen, kan der gå meget tid med at lede efter et sted at stille bilen.

Det gør stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller nu noget ved. Virksomhedens bygge- og anlæg-team, som servicerer københavnske byggepladser med bl.a. værktøj, værnemidler, maskiner, el- og vvs-artikler, har fået en el-drevet ladcykel, så byggepladsbesøgene kan klares med jernhest i stedet for bil.

- Ladcyklen er en lavpraktisk løsning på den københavnske parkeringsudfordring. Vi kommer typisk forbi fire til seks byggepladser i løbet af en arbejdsdag, så der kan være meget spildtid med at finde en ledig p-plads – og også med køkørsel, når man skal videre.Samtidig passer det ind i vores bæredygtighedsstrategi, hvor vi blandt andet har fokus på at minimere CO2-aftrykket fra vores transport, fortæller Maria Steen, Director of Sales med ansvar for Bygge & Anlæg, Lemvigh-Müller, i en pressemeddelelse.

I forvejen bliver en del af Lemvigh-Müllers vareleveringer i samarbejde med GLS kørt ud med enten el-cykel eller -varebil. 53 pct. af de såkaldte ekspresleveringer fra grossistens håndværkerbutik i København kører på el, og der er fokus på løbende at øge andelen – også i resten af Danmark.

Fokus på at køre færre kilometer

Ekspresleveringerne kan være alt fra værktøj til el- og vvs-artikler, som håndværkerne pludselig mangler i løbet af arbejdsdagen. Stål er til gengæld anderledes tungt at levere, så her er tilgangen til at reducere CO2 fra transporten en lidt anden, fortæller Maria Steen:

- Ser man på vores stålleverancer, så kræver det meget tunge lastbiler, og her er teknologien indenfor el-lastbiler endnu ikke så langt, at vi lige kan skifte. Til gengæld har vi fokus på at reducere antallet af kørte kilometer og har i samarbejde med vores kunder indført færre ugentlige leveringsdage. På den måde har vi siden 1. januar 2022 foreløbig sparet ca. 180.000 kørte kilometer på vores stålleverancer i Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web03