23948sdkhjf

Træ-koncern henter erfaren profil til bestyrelsen

Træ-koncernen Nordic Wood Industries eksekverer på en ambitiøs vækststrategi i disse år, og for at understøtte dette udpeges et nyt bestyrelsesmedlem i Dorte Krogh

Det er en tung profil, der fra 1. december er trådt ind i bestyrelsen hos trækoncernen Nordic Wood Industries. Dorthe Krogh har været ejerleder gennem 20 år for Krogh&Co Design Studio, mens hun sideløbende har oparbejdet bred erfaring fra bestyrelser, advisory boards og netværk. 

hun kommer med ny viden og kompetencer inden for kulturtransformation, værdiskabelse og netværksdannelse, som vi ikke selv har, Dorthe Krogh, nyt bestyrelsesmedlem i Nordic Wood Industries

Blandt meget andet har hun siddet knap 4 år som bestyrelsesformand for Bestyrelseskvinder på Sjælland og Øerne, ligesom hun har været initiativtager og bestyrelsesmedlem i Brancheforeningen for designvirksomheder i Danmark og Design Denmark.

I Nordic Wood Industries skal hendes mangeårige erfaring med ledelse og bestyrelsesarbejde understøtte koncernens strategi om betydelig vækst.

- Vi har et mål om at vækste betydeligt i løbet af de kommende år, og derfor får vi brug for erfaring, der kan understøtte den fremtidige vækst. Her er Dorte en rigtig spændende profil og et godt match til koncernen, da hun kommer med ny viden og kompetencer inden for kulturtransformation, værdiskabelse og netværksdannelse, som vi ikke selv har, lyder det i en pressemeddelelse fra bestyrelsesformand i Nordic Wood Industries, Asbjørn Berge.

Han fortæller videre, at man ser Dorthe Krogh som et stærkt supplement til de eksisterende kompetencer i bestyrelsen. Særligt har man tiltro til, at hun via sit stærke drive vil være med til at sikre en fortsat rød tråd i den intensive vækst- og opkøbsstrategi.

Vil sætte spot på træbyggeriets muligheder

Dorthe Krogh er oprindeligt uddannet grafisk designer, og har gennem 20 år som ejerleder af en designvirksomhed oparbejdet stærke evner inden for design og branding såvel som kulturforandring og netværk. 

Jeg glæder mig derfor til at blive en del af bestyrelsen og begynde arbejdet med at sikre værdierne, kulturen og sammenhængskraften på tværs af koncernens virksomheder. Dorthe Krogh, nyt bestyrelsesmedlem i Nordic Wood Industries

Holger C. Hansen, der er bestyrelsesmedlem og business development director i Nordic Wood Industries, er ikke i tvivl om, at Dorthe Krogh med sin pallet af kompetencer bliver en nøglefigur i at gøre koncernens branding og positionering mere skarp, så visionen om at være et kompetencecenter for bæredygtigt byggeri kan realiseres.

- Vi vil gerne sætte fokus på træets mange anvendelsesmuligheder og de mange fordele ved at bygge i træ, og her er Dorte kvinden, der virkelig kan sætte spot på, siger han.

Træder ind med stor ildhu

Dorthe Krogh udtaler, at hun er begejstret for at træde ind i bestyrelsen hos Nordic Wood Industries. Hun ser et værdifælleskab med en ”en vildt spændende koncern, der har nogle gode og sunde kerneværdier i form af bæredygtighed, innovation og diversitet”. Derfor tripper hun for at komme i gang.

- Jeg glæder mig derfor til at blive en del af bestyrelsen og begynde arbejdet med at sikre værdierne, kulturen og sammenhængskraften på tværs af koncernens virksomheder. Jeg ser desuden frem til sammen med selskabets ledelse at sætte yderligere spot på træbyggeriets mange muligheder, siger Dorte Krogh.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Fremgang på top og bund hos Arkitema
Smider 2.000 ton sten i vandet til glæde for fisk og folk
Niras og Rum sammen om skole og institution i Søhøjlandet
Udvikler investerer trecifret millionbeløb i Odense efter rekordår
Aarhus-entreprenør køber op: Har nu over 275 ansatte
Seniorforsker: "Straffen for at overtræde asbestregler er latterlig"
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.141