23948sdkhjf

Byggeskadefonden skifter ud på chefgangen

Kathrine Birkemark er ny teknisk chef

Der er stafetskifte på chefgangen i Byggeskadefonden.

Her overtager Kathrine Birkemark ved årsskiftet posten som teknisk chef og afløser Jens Dons, der har været teknisk chef i fonden i over 20 år.

Det oplyser Byggeskadefonden i en pressemeddelelse.

Kathrine Birkemark er ingeniør og kommer fra en stilling som centerchef på Teknologisk Institut, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med skader i byggeriet og miljøskadelige stoffer. Siden 2014 har hun været leder af Teknologisk Instituts Center for Bygninger og Miljø.

- Med Katrine Birkemark får vi en leder, der kan føre Byggeskadefondens tekniske afdeling sikkert ind i en ny tid, hvor byggeri skal være bæredygtigt, og hvor der kommer nye materialer og løsninger, siger driftsdirektør i byggeskadefonden Morten Søegaard Larsen.

Afgående chef fortsætter 

Den kommende tekniske chef er efter eget udsagn med sin ingeniørbaggrund "opflasket med, at viden skal være faktabaseret."

- Jeg kan ikke komme i tanke om et andet sted end Byggeskadefonden, hvor grundlaget for faktabaseret viden om byggeskader er bedre, siger hun

Mens Kathrine Birkemark overtager posten som teknisk chef, vil Byggeskadefondens nuværende tekniske chef, Jens Dons, fortsat være tilknyttet Byggeskadefonden. I 2023 vil han blandt andet deltage i en række netværks- og formidlingsaktiviteter.

Byggeskadefonden er oprettet ved lov i 1986 til at efterse almene boligbyggerier for byggetekniske svigt. Fonden kan yde dækning til at udbedre skader, hvis de sker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094