23948sdkhjf

Nu er der selvbetjening ved drive-in betonløsning

Producenten af betonblandeanlæg Fibo Intercon lancerer nu et fuldautomatisk, selvrensende selvbetjeningsanlæg til salg af beton navngivet Fibo Collect i Danmark, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

De nye maskiner kombinerer kort fortalt en betalingsterminal med et automatiseret betonblandeanlæg, så kunderne kan købe beton, mørtel og lignende, når de vil.

Fra Fibo Intercon lyder det, at man vil hjælpe bygherrer, anlægsgartnere og gør-det-selv-folk med at løse problemet med "små læs", forstået på den måde, at man slipper for enten at blande det selv på stedet, at hente på den lokale betonfabrik eller få det leveret til byggepladsen med lastbiler.

Fibo Collect-maskinerne blev først introduceret på det franske marked og er altså nu også tilgængelige på det danske marked - efter planen bliver det første anlæg i Danmark stillet op i starten af 2023.

– Da vi kiggede på betonmarkedet, så vi en enorm mulighed for at tackle både kundernes udfordringer og den miljømæssige udfordring, som levering af beton udgør, udtaler adm. direktør for Fibo Intercon, Henrik Jeppesen, i pressemeddelelsen

Tanken er, at de automatiske anlæg kan opstilles på byggemarkeder, fortæller direktøren også:

– Vi har lavet denne løsning til de lokale byggemarkeder; da vi mener, at det er en rigtig god mulighed for dem til at udvide varesortimentet til deres eksisterende kunder og samtidig tiltrække nye kunder.

Ud over at gør det let for beton-kunder, har anlægget også selvrensende blandekar. Et fuldautomatisk internt vaskesystem renser blandekarret umiddelbart efter, at en batch er leveret, så blanderen er klar til næste ladning og en ny opskrift.

I indeværende år har betonfirmaet installeret 15 anlæg i Frankrig og er ved at lægge sidste hånd på et i England. 

– Det er lidt underligt, der ikke er andre, der har tænkt på dette før, det er en game changer. At kunne hente beton på et tidspunkt, der passer dig og i den mængde vi skal bruge, vil spare os meget tid og mange penge, siger Stuart Cranfield, adm. direktør hos Bell Meadow, England.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094