23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hangar til sport i Aalborg Øst

Det østlige Aalborg er under markant forandring – tre workshops sætter fokus på et nyt sportsligt omdrejningspunkt.

Tre dage i efteråret holder Himmerland Boligforening og Effekt Arkitekter workshop om Sportshangaren, der indgår som et centralt element i den omfattende plan, som boligforeningen har fremlagt til renovering af dens mange boliger på Blåkildevej, Fyrkildevej og Hvidkildevej i det østlige Aalborg.

- Visionen er, at Sportshangaren skal være hele bydelens åbne, levende og inviterende scene for sport og idræt. Den skal forene byliv, idræt og kropskultur, så der på den måde bliver bygget bro mellem den formelle og den uformelle sport, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Ordet ”sporthangar” er tilsigtet, for byggeriet er tænkt som en hal, der – i lighed med en flyhangar – kan åbne store porte på vid gab, så der når vejret tillader det bliver skabt direkte forbindelse mellem udendørs og indendørs aktiviteter.

Varieret og oplevelsesrigt landskabsrum

- Vi lægger med udviklingsprojektet ”Kildeparken 2020” op til en omfattende renovering af områdets boliger. Det er samtidig hensigten at gennemføre en lang række markante fysiske ændringer, der vil give denne del af Aalborg som helhed et tiltrængt løft, siger Ole Nielsen. Og han fortsætter:

- Vi arbejder blandt andet med en omdannelse af de grønne områder, så der bliver tale om en langt mere varieret og oplevelsesrigt landskabsrum. Sportshangaren indgår som et væsentligt element i disse tanker, og det er dem vi vil drøfte med deltagerne i de tre workshops. Der er allerede mange gode idéer på tegnebrættet, men jeg er sikker på, at der vil komme meget mere frem i løbet af de tre dage.

Deltagerne i de tre workshops repræsenterer foruden arrangørerne blandt andet Lokale- & Anlægsfonden, Danmarks Idrætsforbund, FOKUS Folkeoplysning, Projekt 9220, SIFA, Aalborg Ungdomsskole, kulturhuset Trekanten, fodboldklubben AaB og flere kommunale forvaltninger.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.105|instance-web01