23948sdkhjf

Bygge- og udviklingskoncern henter ny direktør hos termostatgigant

Jensen & Nielsen Gruppen vil løfte sig til version 2.0 - styrker kompetencerne inden for strategi og forretningsudvikling samt energi og bæredygtige løsninger

Thomas Linneberg sætter i direktørstolen hos udviklings-og byggekoncernen Jensen & Nielsen Gruppen efter 27 år hos Danfoss, hvor han seneste har haft titel af Senior Vice President.

Byggevirksomheden med base i Kolding og en afdeling øst for Storebælt sigter nu mod at løfte koncernen til et nyt niveau med hovedfokus på bæredygtig udvikling, som skal implementeres i hele virksomheden samt alle byggeprojekter.

– Hvis vi for alvor skal flytte os, skal vi turde søge uden for de kendte og lidt snævre rammer i den konservative byggebranche, siger stifter og medejer Henrik Nielsen og fortsætter:

– Vi er i al beskedenhed meget dygtige til at finde byggegrunde, investorer og øvrige samarbejdspartnere, men for at løfte os til Jensen & Nielsen Gruppen 2.0, har vi brug for at bringe flere kompetencer i spil. Og her er Thomas Linneberg et fuldkommen perfekt match.

I forbindelse med Thomas Linnebergs tiltrædelse vil den hidtidige CEO og medstifter Jan Jensen træde ind som bestyrelsesformand for Jensen & Nielsen Gruppen og fortsat være et aktiv for virksomhedens strategiske opgaver.

Ansvarlighed og bæredygtighed en bunden opgave

Den nye direktør peger på, at det – som verden er lige nu – næppe er en reel mulighed at bygge fuldkommen CO2-neutralt i større skala.

– Det handler om, at vi skal så langt som overhovedet muligt med den grønne omstilling og skubbe grænserne for bæredygtighed i byggeriet. Vi har en seriøs ambition om altid at nå væsentlig længere end de til enhver tid gældende krav – og det samtidig med, at vi leverer gode business-cases for vores investorer, siger Thomas Linneberg.

Og, påpeger han også, gælder bæredygtigheden ikke kun opførelsen men også den fremadrettede drift af bygningerne.

Hverken Thomas Linneberg eller Henrik Nielsen er i tvivl om, at kravene fra fremtidens ejendomsinvestorer vil vokse betydeligt indenfor ansvarlighed og bæredygtige løsninger.

– Som professionel udvikler og totalentreprenør skal vi have udviklet vores ESG (Environment, Social og Governance, red.) strategi og have fuldstændig styr over de bagvedliggende processer, ellers vil vi på den lange bane blive fravalgt, siger Thomas Linneberg.

– Derfor skal Jensen & Nielsen 2.0 ikke blot være fine ord i en luftig strategi på papiret. Den skal implementeres 100 pct. i hele virksomheden. Ansvarlighed og klimaløsninger er en bunden opgave for hele verden og her vil vi gå forrest, forsætter den kommende topmand.

Jensen & Nielsen Gruppen A/S
Regnskabsår 2020/21 2019/20 2018/19
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 29,2 49,3 12,1
Resultat af primær drift 22,9 36,4 -0,5
Resultat før skat 35,5 39,7 29,4
Årets Resultat 30,6 32,1 -0,0
Balancestatus 157,1 200,7 213,4
Egenkapital 72,0 57,9 52,1
Gns. antal heltidsansatte 12 17 18
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127