23948sdkhjf

Rubow vinder helhedsplan i Ballerup

Boligselskabet Baldersbo har netop udvalgt sit rådgiverteam til en renovering af en større bebyggelse i Ballerup Bymidte - et projekt til 65 mio. kr.
I samarbejde med Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører (konstruktioner og byggeteknik), Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører (installationer), Opland Landskab samt proceskonsulent Lise Gamst har Rubow Arkitekter vundet konkurrencen om en helhedsplan for Boligselskabet Baldersbos afdeling 8 på Gl. Skolevej i Ballerup.

Bebyggelsen ligger i Ballerup Bymidte, er opført i 1959-63 og omfatter fire hovedblokke i to etager samt ni sideblokke i en etage. Renoveringen er en konsekvens af, at afdelingen gennem de seneste år har haft et stadigt stigende antal beboerhenvendelser vedrørende mistanke om skimmelvækst i opholdsrum samt klager over fugt i vægge, træk og gener i forhold til manglende lydisolering. Derudover er der generelle byggetekniske svigt og mangler i bebyggelsen.

Landsbyggefonden har på den baggrund bedt boligselskabet om at udarbejde en helhedsplan for en renovering af afdelingen. Renoveringen skal løse de byggetekniske problemstillinger vedrørende bl.a. krybekælder, facader og gavle, så afdelingen atter kan tilbyde gode, sunde og fremtidssikre familieboliger. Omfanget af opgaven er ca. 65 mio. Den forventede tidsplan er opstart af renoveringen medio 2013 og en afslutning ultimo 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096