23948sdkhjf

Nyborg skærer i anlægsinvesteringerne

I budgettet for 2013 afsætter Nyborg Kommune 54 mio. kr. til anlægsinvesteringer, hvilket er markant mindre end de foregående år.
Nyborg Byråd har nu indgået en politisk aftale om budget 2013.

Der har siden 2010 været gennemført meget store anlægsinvesteringer i Nyborg Kommune for samlet 331,2 mio. kr., heraf 123,3 mio. kr. i regnskab 2011 og 135,6 mio. kr. i korrigeret budget 2012.

Forligspartierne er enige om at gennemføre yderligere anlægsinvesteringer på 54,080 mio. kr. i 2013. I årene 2014, 2015 og 2016 er anlægsinvesteringerne på henholdsvis 42,1 mio. kr., 39,5 mio. kr. og 42,3 mio. kr.

Renovering og vedligeholdelse
På anlægssiden er der blandt andet afsat en pulje med 3,5 mio. kr. årligt til udvendig bygningsvedligeholdelse målrettet folkeskoler, daginstitutioner, plejecentre, sociale institutioner, administrationsbygninger m.v.

Til nye idrætsfaciliteter i Nyborg er der afsat 11 mio. kr. i 2013. Pengene skal blandt andet bruges til etablering af en kunstgræsbane, en springgrav i Skovparkhallen. Ligeledes skal der gennemføres forbedring af faciliteterne i Svømme- og Badeland i 2013.

Renovering af Svanedamskvarteret i henhold til spildevandsplanen får 1,1 mio. kr. i 2013 og 1,45 mio. kr. i 2014. NFS A/S skal ifølge Spildevandsplanen renovere og separere kloaksystemet i Svanedamskvarteret, der omfatter gaderne, Martinus Rasmussensgade, Kronprinsensgade, Birkhovedvej, Wørishøffersgade, Bredalsgade, Børge Jensens Plads, Svanedamsgade, Ellemosevej og del af Christianslundsvej). Arbejdet skal gennemføres i perioden 2012-2014.

Der er i 2012 foretaget en række større anlægsinvesteringer i forbindelse med strukturændringerne på daginstitutionsområdet. For årene 2014 og frem er der afsat et rådighedsbeløb på 5 mio. kr. til et kvalitetsmæssigt løft på anlægssiden. Der foretages en analyse af muligheder og behov, med inddragelse af kvalificeret faglig rådgivning fra arkitekter og pædagoger i forbindelse med de bygningsmæssige forandringer i tilknytning til strukturændringerne på daginstitutionsområdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093