23948sdkhjf

Opfordrer minister til solcelle-eftertanke

Danske ARK opfordrer Klima-, Energi- og Bygningsministeren til at sætte udbredelsen af private solcelleanlæg på stand-by og overveje ændringer på området.
Den eksplosive udbredelse af solceller bør bremses.

Sådan lyder opfordringen fra brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder, Danske ARK, i et brev til Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard.

Danske Ark hæfter sig ved de negative konsekvenser der følger med udbredelsen af private solcelleanlæg. Det fremhæves blandt andet, at monteringen af anlæggene ofte sker uden hensyn til bygningens og kvarterets arkitektur. Ligeledes betegens det som bekymrende, at mange solcelleanlæg er monteret uden den fornøden sikkerhed for tagets bæreevne.

Endvidere ses det som et problem, at forbrugernes og byggeerhvervets oplevelse af, at solceller i sig selv er godt for miljøet, mindsker motivationen til at gennemføre bæredygtige forbedringer af de bestående bygninger eller designmæssig udvikling af mere energirigtige bygninger.

Stil andre krav til anlæggene
Da alt tyder på, at 2020-målene for udbredelse af solcelleanlæg allerede nåes i år, mener organisationen, at det er passende med en time-out, som skal bruges til at gennemføre en omhyggelig cost-benefit analyse af området.

Hvis man derefter stadig ønsket at fortsætte udbredelsen af private solceller, har Danske Ark en række forslag til hvordan reglerne så skal indrettes:

- de skattemæssige afskrivningsregler ændres, så bygningsintegrerede anlæg favoriseres i forhold til de påmonterede anlæg
- der stilles krav om dokumentation for monteringens byggetekniske konsekvenser (herunder statik)
- der etableres en garantiordning for anlæggenes drift og ydelse samt installationens kvalitet – evt. understøttet af en certificeringsordning
- branchen tilskyndes til at fremme udvikling af anlæg af høj kvalitet og godt design
- den såkaldte nettomålerordning justeres, så afregningspriserne døgnet rundt modsvarer markedsprisen på el, fx på det nordiske energimarked. Der bør også ske en passende betaling for de private husejeres brug af el-nettet som ”lager” for deres strøm
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125