23948sdkhjf

Totalentreprenør nærmer sig en halv milliard - nu bliver to direktører til tre

Opgaver for moderselskab Tetris A/S fylder meget mindre end tidligere - og der er mere at hente, lyder vurderingen

Travlhed får entreprenørfirmaet Rasmus Friis A/S til både at udvide den nuværende ledelse og rykke rundt på direktionsgangen. 

Først og fremmest bliver direktionen udvidet fra to til tre mand, med ansættelsen af Rasmus Hougaard som ny CTO. Han indtræder i direktionen pr. 1. marts 2023 og bliver en del af den nuværende ledelse.

Tidligere stod vores moderselskab Tetris A/S for hovedparten af vores opgaver, men de sidste par år har vi skabt øget vækst ved at rette blikket mod nye målgrupper Søren Laubjerg Daugaard, COO, Rasmus Friis A/S

Samtidig udnævnes nuværende direktionsmedlem Søren Laubjerg Daugaard til ny COO og Michael Borchers fortsætter som adm. direktør i Rasmus Friis A/S. Sidstnævnte fremhæver styrken i at få flere og nye ressourcer i ledelsen.

– Samtidig kommer det til at frigøre ressourcer til vores eksterne vækst og ikke mindst udvikling af vores organisation og dygtige medarbejdere., udtaler Michael Borchers i en pressemeddelelse fra entreprenørfirmaet.

Rasmus Hougaard har en baggrund som bygningscivilingeniør fra DTU, og har senest arbejdet for Oskar Group og Dansk Boligbyg, hvor han har haft ansvaret for deres entreprenørafdeling Oskar Byg med fokus på blandt andet risikoafdækning og udviklingsprojekter. Den nye CTO har desuden mere end 25 års erfaring med både nybyg og renovering.

Henter kun halvdelen hos moderselskabet 

Rasmus Haugaards hovedansvar bliver produktion og budgetopfølgning på de mange igangværende byggesager i tæt samarbejde med afdelingens fire afdelingsledere og de øvrige knap 50 ansatte i virksomheden.

Ansættelsen af Rasmus Haugaard betyder samtidigt, at der frigives en række ressourcer for tidligere teknisk direktør Søren Laubjerg Daugaard, som i sin nye rolle som COO fremadrettet skal fokusere mere på forretningsudvikling og salg.

– Tidligere stod vores moderselskab Tetris A/S for hovedparten af vores opgaver, men de sidste par år har vi skabt øget vækst ved at rette blikket mod nye målgrupper, forklarer Søren Laubjerg Daugaard og fortsætter:

– Det har betydet, at omkring 50 pct. af vores omsætning i dag genereres fra eksterne samarbejdspartnere – og der er fortsat meget at hente i det marked.

Med en omsætning i 2019 på knap 240 mio. kr. er omsætningen steget til 430 mio. kr. i 2022.

Rasmus Friis A/S
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 46,2 35,5
Resultat af primær drift 18,9 14,4
Resultat før skat 23,0 18,0
Årets resultat 18,0 13,93
Balancestatus 135,5 127,1
Egenkapital 51,2 48,2
Antal ansatte 30 26
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11