23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Assens sender opgaver til lokale håndværkere

Lokale håndværkere skal have så mange opgaver som muligt, når Assens Kommune næste år bruger et trecifret millionbeløb på nybyggeri og renoveringer af kommunens bygninger.

Budgetaftalen for de næste fire år i Assens Kommune er faldet endeligt på plads. Med aftalen afsættes knap 100 mio. kr. til anlæg allerede næste år.

- Grunden til vores ambitiøse anlægsprogram skal ses i lyset af, at vi igennem flere år har arbejdet hårdt på at skabe en sund og stabil økonomi i Assens Kommune. Et langt sejt træk, der nu er lykkedes, siger borgmester Finn Brunse.

Oveni de knap 100 mio. kr. forventes det, at der kan overføres minimum 25 mio. kr. fra dette års anlægsprogram til næste år. Således er det planen, at de godt 125 mio. kr. bruges i løbet af 2013 dels til nybyggeri dels til at vedligeholde og renovere en række af kommunens bygninger for. I dette års budgetaftale, er der netop sat ekstra penge af til vedligehold af bygninger.

Lokale erhvervsliv til gavn

Kommunen tilstræber samtidig, at så mange af byggeopgaverne som muligt placeres hos lokale håndværkere ud fra de rammer, lovgivningen for udbud giver mulighed for.

- Vi har fra 1. januar etableret vores egen indkøbs- og udbudsfunktion i Assens Kommune, hvilket vi blandt andet håber får den effekt, at flere af vores anlægsopgaver vil kunne tilfalde det lokale erhvervsliv. Det har naturligvis stor betydning for vores mulighed for at fastholde og skabe nye arbejdspladser og dermed Vilje til vækst, siger Finn Brunse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|