23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kæmpe multihal midtvejs i Roskilde

Syv måneder efter byggestart er kransen gået til tops over Roskildes nye multihal - et byggeri på 5.300 kvadratmeter, der opføres i totalentreprise af Jönsson.

- Det er gået fantastisk hurtigt og ligner et rekordforsøg, men faktisk følger entreprenøren bare tidsplanen til punkt og prikke.

Præcis halvvejs i byggeriet har Roskildes borgmester Joy Mortensen netop sendt kransen til tops over de tonstunge stålkonstruktioner på byens nye store multihal, der opføres bag Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

Om syv måneder kan kommunen slå dørene op til en ny bæredygtige multihal, der vil sikre Roskilde et af Sjællands største idræts- og kongrescentre med internationale faciliteter og plads til 3.000 tilskuere. Multihallen opføres i lavenergiklasse 2015 med højisoleret klimaskærm, store sydvendte vinduespartier, solceller og varmegenvindingsanlæg.

- Kælderen er gravet ud, fundamenterne er støbt, stålkonstruktionerne er rejst, terrændækket er støbt, og vi forventer at have lukket byggeriet inden jul, fortæller byggeleder Christian Wæver fra Jönsson, der bygger Roskildes nye multihal i totalentreprise med et samlet byggebudget på 42 millioner kroner.

- Alt i alt opføres ca. 5.300 kvadratmeter. Foruden selve multihallen på 3.000 kvadratmeter omfatter byggeriet foyer og fællesområder i stueplan, kongres- og VIP-funktioner på første sal samt omklædningsfaciliteter i kælderen.

- Men derudover har vi, som en rationel tillægsopgave og sideløbende med udgravningen af kælderetagen, genbrugt ca. 18.000 ton overskudsjord til etablering af nye støjvolde ved Trekroner, tilføjer Christian Wæver.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.137