Ombygningen af Ørnevejen Skole i Frederikshavn skal gennemføres som et offentligt-privat samarbejde (OPS), og kommunen har nu prækvalificeret fem konsortier til projektet. Det skriver Nordjyske.dk.
Totalentreprenørerne i de fem teams er, Trigon, MT Højgaard, HP Byg, Mariedal El-Teknik og NCC. De fem konsortier skal indlevere deres bud på projektet senest den 27. november i år.
- Vi forventer, at ombygningen og renoveringen kan sættes i gang i foråret 2013, og at administrationen kan flytte ind i sommeren 2014, siger centerchef for kommunens Ejendomcenter, Peter Munk, til Nordjyske.dk.
Ombygningen af Ørnevejen Skole skal give plads til kommunens administrative medarbejder, der hidtil har været placeret fire forskellige steder i Frederikshavn, Sæby og Skagen.
Eleverne flytter i stedet til den nye Nordstjerneskole i Frederikshavn, når Ørnevejen Skole lukke rved årsskiftet.