Den første finalist blev fundet i Region Sjælland, hvor Max Jacob Hansen, der er i lære hos Jens Volf i Rødovre, satte konkurrenterne til vægs ved regionsmesterskaberne og kvalificerede sig til DM-finalerne i Aarhus. Det fremgår af Blik & Rørs hjemmeside.
AnnonceHer får han følgeskab af Jakob Mikael Nørager fra Wicotec Kirkebjerg A/S i Lejre, der vandt de tilsvarende regionsmesterskaber for lærlingene i Region Sydsjælland.
Også regionerne Nordjylland og Syddanmark har deres finalister klar. Nicolai Viinberg Rehberg fra Skagen VVS A/S repræsenterer Region Nordjylland, mens Region Syddanmarks sender Mike Dethlefsen fra Vejen VVS-service ApS til DM i Skills, som afholdes i Aarhus fra den 24. til 26. januar.
AnnonceKamp over tre dageDM i Skills er mesterskabet for unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, og som kæmper om at blive de bedste inden for deres fag. Mere end 30 forskellige erhvervsuddannelser deltager ved DM i Skills.
Mesterskaberne løber over tre dage, og indledes med en åbningsceremoni, hvorefter lærlingene skal løse opgaver inden for deres fag. Vinderne kåres den sidste dag med præmieoverrækkelse.
Annonce- Region Sjælland: Max Jacob Hansen, som er i lære hos Blikkenslager Jens Volf i Rødovre
- Region Sydsjælland: Jakob Mikael Nørager, som er i lære hos Wicotec Kirkebjerg A/S i Lejre
- Region Syddanmark: Mike Dethlefsen, som er i lære hos Vejen VVS-service ApS
Annonce- Region Nordjylland: Nicolai Viinberg Rehberg, som er i lære hos Skagen VVS A/S
Annonce