Som led i et generationsskifte er René Frimodt ansat som ny salgschef for det danske marked hos KE Fibertec AS med hovedsæde i Vejen.
51-årige René Frimodt kommer til Vejen med godt 30 års erfaring som sælger i bagagen fra bl.a. fra Exhausto og senest GCE Norden. Hos KE Fibertec får han til opgave at udvikle salget af tekstilbaserede ventilationsløsninger på det danske marked.
Tommy Larsen, der har været ansvarlig for det danske marked siden 1990, vil pr. 1. januar 2013 blive tilknyttet i en konsulentrolle, hvorefter René Frimodt overtager det daglige salgsansvar.
KE Fibertec AS udvikler, producerer og markedsfører ”godt indeklima” eller luftfordelingssystemer baseret på fiberteknologi. Tekstilkanalerne finder anvendelse i skoler, laboratorier, sportshaller, på kontorer og mange andre steder, hvor der er behov for et godt indeklima og en effektiv luftfordeling.