Der er blevet udarbejdet konceptoplæg for et madkulturhus i Nykøbing F., som spiller ind med et områdefornyelsesprojekt der for tiden er i gang for Slotsgadekvarteret.
Madkulturhuset, som er tænkt indrettet i en række fredede bygninger, skal være med til at tiltrække turister, brande fødevareproduktionen på Lolland Falster og være et udstillingsvindue herfor.
Områdefornyelsesprojektet skal som helhed være med til skabe en tættere forbindelse mellem Bymidten og Slotsbryggen, og dermed gøre
Slotsgadekvarteret til et sted, der tiltrækker byens borgere, gæster og turister.
I konceptoplægget for madkulturhuser, som er finansieret af Realdania og områdefornyelsen af Slotsgadekvarteret i byen, har ETN Arkitekter foretaget en foreløbig vurdering af disponeringen af en række bygninger.
Planerne indebærer blandt andet, at der etableres torvehal i den Kgl. Kuskestald med en udendørs del i det overdækkede gårdareal. Torvehallen fungerer med torvedage som udstillingsvindue og salgssted for fødevareproducenterne.
I bygningen staldgårdsporten kan indrettes café og deli i stueetagen, maskole på 1. salg og muligvis mødelokaler på loftet. Den kgl. Kuskestald er disponeret til torvehal med udlejning af stadepladser.
Det samlede overslag over anlægsomkostninger er knapt 21,6 mio. kr. Heraf går de 7,2 mio. kr. til Staldgårdsporten og de 3,7 mio. kr. til Fiskerhuset