23948sdkhjf

Internationale passivhusdage - også på Fyn

Der holdes åbent hus i passivhuse over hele Europa i dagene 9.-11. november. I Brylle på Fyn inviterer man indenfor i et passivhus fredag den 9. november.
I dagene 9.-11. november afholdes de internationale passivhusdage, hvor der vil være åbent hus i et stort antal passivhuse i en lang række lande.

I udlandet er der siden starten af 90erne opført mere end 20.000 passivhuse, og herhjemme skønnes ca. 70-80 huse at være opført efter passivhuskriterierne, som oprindeligt er defineret af Passiv Haus Instituttet i Tyskland.

På grund af den gode isoleringsstandard og vinduesdisponering udmærker passivhuse sig endvidere ved at have et ekstraordinært godt indeklima. Passivhuse udgør således pejlemærket for fremtidens byggestandard, som gradvist er ved at blive indført i Danmark via bygningsreglementet.

Byder velkommen indenfor
Formålet med passivhusdagene er at give interesserede mulighed for at opleve passivhuse på første hånd og herunder at høre erfaringer fra beboere af passivhuse.

I Danmark vil der være åbent for interesserede besøgende i mindst fire huse beliggende på Sjælland, Fyn og i Jylland. Bl.a. i Brylle, Krybilyparken 7 på Fyn, hvor der er åbent for nysgerrige fredag den 9. november fra 14-17.

De danske passivhusdage er organiseret af Dansk Passivhus Forum, som er en del af den Internationale Passive House Association
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078