23948sdkhjf

Siemens og Næstved Kommune i stor ESCO-aftale

Næstved Kommune har netop underskrevet en kontrakt med Siemens om energirenovering af kommunens bygninger. Der ventes en investering på over 40 mio. kr.
Nu melder Næstved sig i rækken af kommuner, der gennemfører energirenovering af de offentlige bygninger. Efter en netop overstået udbudsrunde, er Siemens blevet valgt som løsningsleverandør.

Siemens skal nu i gang med energianalysen af 41 ejendomme med et samlet areal på 209.237 m², hvor det forventes at reducere energiforbruget med mindst 17 procent og en investering på mere end 40 mio. kr.

Samtidig med energianalysen starter energirenoveringen allerede med de første seks ejendomme på tilsammen 28.534 m². Den samlede værdi af energirenoveringen af de første bygninger andrager fem mio. kr.

Godt for lokale virksomheder
- Vores aftale med Siemens er en af den slags aftaler, der er gode både for miljøet og for kommunekassen, fortæller en glad borgmester Carsten Rasmussen og fortsætter:

- Vi kan komme i mål med at reducere vores CO2 udledning – dels ved den konkrete renovering og dels fordi vores medarbejdere får mere viden om, hvordan de sparer på energien. Investeringen vil på den måde være tjent hjem med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 7 til 8 år, og vi vil nå vores planlagte CO2 reduktioner inden 2025. Jeg glæder mig også på vegne af vores lokale håndværksvirksomheder, som jeg forventer løbende vil blive kontaktet for at udføre mange af de enkelte projekter i kommunes bygninger.

Tidligere har Siemens vundet store offentlige ESCO-projekter hos Greve Kommune og Syddansk Universitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078