23948sdkhjf

Udbygning af institutioner i Christiansfeld

10,5 mio. kr. har Kolding Kommune netop afsat til ud- og ombygninger af institutioner i Christiansfeld, så daginstitutioner og SFOer kan bytte lokaler.
Millionerne skal bruges til at etablere både børnehave- og vuggestuepladser i Christiansfeld.

I forbindelse med ud- og ombygningen af Christiansfeld Skole bliver der plads til skolens SFO på selve skolen, hvorved de nuværende SFO-faciliteter på Fælleden kan bruges til noget andet. Dermed er der skabt mulighed for, at Børnehaven Troldblomsten kan flytte til Fælleden, men det kan først ske efter en større ombygning.

De 10,5 mio. kr. rækker desuden også til en større udbygning, som skal give plads til yderligere 24 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser.

Anlægsbevillingen på de 10,5 mio. kr. er netop blevet godkendt af Børneudvalget i Kolding Kommune.

Også "byttehandel" i Lunderskov
I forbindelse med budget 2013 er det besluttet, at der i 2015 – 16 skal foretages en ombytning mellem Kongsbjergskolens SFOen og Daginstitutionen Dollerupgaard. Daginstitutionen Skrænten, som er beliggende umiddelbar op til Kongsbjergskolen renoveres og indrettes til SFO. Herefter kan børn medarbejdere fra Kongsbjergskolens nuværende SFO på Dollerupgård flyttes hertil.

Den nuværende SFO-bygning på Dollerupgård vil efter ombygning så blive anvendt til børnehavebørnene fra Daginstitutionen Skrænten.

Projektet beløber sig samlet til 7,1 mio. kr., og med forandringerne opnås en række pædagogiske og praktiske fordele.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094