23948sdkhjf

Topkarakter til bygherreuddannelse

Byggecentrums uddannelse for bygherrer, Bygherrekompetencer, har for alvor bidt sig fast og kører i 2013 på 8. sæson.
I alt har flere end 125 bygherrer og bygherrerådgivere deltaget på uddannelsen siden dens start i 2005. Den viden og de færdigheder kursisterne får med sig hjem vurderer de som yderst relevante i forhold til de udfordringer, de møder. Derfor har uddannelsen fået topkarakterer og bliver samstemmende anbefalet til andre.

- Vi får netop stor ros for, at deltagerne på uddannelsen Bygherrekompetencer får noget med sig hjem fra day one, og at uddannelsen i høj grad er baseret på at arbejde med konkrete cases, at drage nytte af hinandens viden og at få gode, håndgribelige, praktiske redskaber ordentlig ind under huden, siger Lars Tangaa-Andersen, der i sit virke som projektleder i Byggecentrum er med til at udvikle Byggecentrums kurser og uddannelser, herunder Bygherrekompetencer.

En bygherre skal have dét der skal til
Den kvalificerede, professionelle bygherre og bygherrerådgiver forstår sig bl.a. på de nye samarbejdsformer, brugerorienteret planlægning, digitalisering og på at skabe en bedre sammenhæng i byggeprocessen:

- Vi kan se på evalueringerne, at nogle af kursisterne største udfordringer er at have de rigtige redskaber til både at komme godt i gang og godt i mål med projektet. Vi gør meget ud af at sikre et dedikeret fokus på de tidlige faser, sikre at deltagerne har kontrol over udbudsprocessen og udbuds- og samarbejdsformerne samt hele processen med at inddrage brugere og værdier i projektet. Det har deltagerne været særligt begejstrede for – ligesom de har peget på, at uddannelsen har styrket dem ift. at bevare overblikket over projektets faser og fremdrift og i at kunne håndtere risici og konflikter, siger Lars Tangaa-Andersen.

Kursisterne: Det nytter at deltage
Kursisterne er enige om, at det nytter at deltage på uddannelsen:

- Jeg er blevet mere opmærksom på de ting, jeg før gjorde rigtigt og forkert og hvorfor. Det hjælper mig til at lægge fokus de rigtige steder, siger bygningsingeniør Bjarne Hoe fra Tårnby Kommune.

Byggesupportchef John Kim Jensen fra KAB fremhæver, at han har fået mere viden om regelsættet om udbud og også mere forståelse for baggrunden for, at byggeprogrammer kan være mangelfulde.

Bygherrerådgiver Nanna Thorup fra Region Sjælland peger på, at hun især har fået større forståelse for de enkelte emner og derfor bedre forudsætninger for at styre dem i hverdagen. Hun mener også selv, at hun er blevet bedre til at styre sine opgaver og fremstå sikrere i sin rolle som bygherre.

En af deltagerne, som gerne vil være anonym, nævner, at han nu har en bedre fornemmelse af, og et redskab til, at minimere de risici, som kan påvirke et projekt. Mange af deltagerne fremhæver derudover værdien af at have fået styrket det professionelle netværk.

Fakta
Bygherrekompetencer henvender sig til alle, der arbejder fagligt i en professionel bygherreorganisation og til bygherrens samarbejdspartnere. Uddannelsen består af tre moduler af hver tre dages varighed med en gennemgående projektopgave og den afsluttes med diplomgivende eksamen.

Tid og sted
Modul 1: 18.-20. juni 2013

Modul 2: 22.-24. oktober 2013

Modul 3: 2.-4. december 2013

Eksamen: 21. januar 2014

Alle moduler afholdes hos Byggecentrum i Middelfart og er med overnatning.

Pris
Hvert modul koster 17.000 kr. Deltagelse i afsluttende eksamen koster 3.000 kr. Tilmelding til alle tre moduler og eksamen i ét forløb koster 48.000 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079