Det er gået de færrestes næse forbi, at reparationen af jernbanebroen over Limfjorden er udskudt flere gange.
Forsinkelsen giver både trafikale og økonomiske problemer for regionen og de involverede parter. Derfor afkræver Banedanmark nu MT Højgaard dagbøder, som indgår i kontrakten. Det skriver P4 Nordjylland
Derudover vil der, når arbejdet er færdigt og broen genåbnet, komme en ekstra regning til entreprenøren for omkostninger det har medført.
- I Banedanmark kan vi først gøre vore meromkostninger op, når alle forhold er afsluttet, siger Banedanmarks administrerende direktør, Jesper Hansen, til P4 Nordjylland.