23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aarhus på vej mod et internationalt sejlsportscenter

Cowi er netop udpeget som rådgiver i forbindelse med realiseringen af et nyt sejlsportscenter. Næste skridt er en arkitektkonkurrence.

Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter modtog kort før sommerferien en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til at afholde en arkitektkonkurrence.

Bestyrelsen har siden da arbejdet på højtryk med at forberede konkurrencen og til at kvalificere og styrke dette arbejde, har man netop indgået aftale med Cowi:

- Vi har valgt Cowi, fordi de kan tilbyde en helhedsorienteret rådgivning, hvor traditionel konkurrencerådgivning kombineres med spidskompetencer indenfor anlægs- og driftsøkonomi, forklarer formanden for Sejlsportscenterfonden, Hans Skou, i en pressemeddelelse.

Cowi skal i samarbejde med Sejlsportscenterfonden, Aarhus Kommune og A.P. Møller Fonden gennemføre prækvalifikation samt den efterfølgende arkitektkonkurrence, før der findes frem til det endelige vinderprojekt. Det forventes, at invitation til prækvalifikation kan udsendes i begyndelsen af januar og det endelige vinderprojekt vil blive udpeget af en bedømmelseskomité i løbet af foråret 2013.

Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter er en selvejende institution stiftet til at varetage projektkonkurrence, opførsel og drift af det Internationale Sejlsportscenter i Aarhus. Bestyrelsen er udpeget af initiativtagerne bag Sejlsportscentret med Hans Skou som formand. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er H.C. Hansen, Hans Natorp, Torben Houborg og Michael Vogelius. Thomas Capitani fra Sailing Aarhus fungerer som fondsbestyrelsens sekretær.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web02