23948sdkhjf

Danton i gang med renovering ved Assens Rådhus

Skorstensentreprenøren Danton A/S gik i går i gang med renoveringen af den gamle skorsten foran Assens Rådhus i gang.
Kl 11.00 mødte Danton op foran rådhuset og begyndte kort tid efter arbejdet med at sætte stillads op i den øverste del af den 128 år gamle skorsten ved Assens Rådhus.

Dermed er det omfattende renoveringsarbejde af Sukkerfabrikkens gamle skorsten gået i gang. Renoveringen skulle efter planen være færdig den 15. juli 2013.


Efter at Assens Byråd traf beslutningen om at få renoveret skorstenen på sukkerfabrikkens gamle grund i Assens, blev fire entreprenørfirmaer indbudt til at afgive en pris. Eftersom udvælgelseskriteriet var ”laveste pris”, blev det vindende firma Danton, Randers, og entreprisekontrakten er på 1,755 mio. kr. Til sammenligning ville en total nedbrydning af skorstenen koste 1,21.

Kontrakten blev underskrevet den 10. december 2012.

Renoveringen vil tage udgangspunkt i skorstenens originale udseende og højde, og det vil sige, at den oprindelige top vil blive genetableret. Da der blev lavet en lokalplan for det nye rådhus, blev fabriksskorstenen på lige fod med de andre kulturhistoriske bygningsværdier som hovedbygningen, saftstationen og portnerboligerne beskrevet som bevaringsværdig. Skorstenen blev med andre ord af kulturhistoriske årsager skrevet ind i lokalplanen og det med den tilføjelse, at om- og tilbygningen af de forskellige bygninger og monumenter kunne ske i form af både interne og ydre istandsættelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109