23948sdkhjf

14-etagers kollegium i Odense

En stor donation fra A.P. Møller Fonden baner vej for et nyt, højt kollegium i skovbrynet foran Campus Odense. Arkitektfirmaet C.F. Møller skal tegne projektet.
A.P. Møller Fonden har besluttet at give Syddansk Universitets studerende et nyt kollegium, der ved sin spektakulære arkitektur vil blive et markant vartegn for både Odense by og universitetet. Kollegiet forventes at stå klar til at modtage de nye studerende i september 2015.

Arkitektfirmaet C.F. Møller skal tegne kollegiet, der vil bestå af tre forbundne tårne med 250 moderne kollegieboliger. I forbindelsen mellem de tre tårne skabes der på hver etage fælleszoner, og den øverste etage – med en formidabel udsigt – bliver forbeholdt fællesaktiviteter.

Kollegiet placeres på en attraktiv grund i skovbrynet ved indkørslen til universitetet, og beliggenheden, byggeriets høje kvalitet og moderne forhold forventes at tilføre en stor herlighedsværdi for de kommende beboere.

Stigende behov for boliger
Der er et stigende behov for kollegieboliger i Odense, ikke mindst til universitetets internationale studerende. A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har derfor stillet som forudsætning for donationen, at en væsentlig andel af beboerne til enhver tid skal være internationale studerende.

- Vi er stolte over, at A.P. Møller Fonden vil opføre dette flotte kollegium til glæde for vores danske og internationale studerende. Det er af stor betydning for os at kunne tilbyde et godt studie- og bomiljø, hvor studerende på tværs af landegrænser kan møde hinanden fagligt, kulturelt og socialt. Det nye kollegium vil bidrage til at skabe liv på Campus uden for undervisningstiden og på den måde gavne den byudvikling, der er i gang omkring universitetet med Cortex Park, idrætsfaciliteter, nyt OUH og en letbane til at binde det hele sammen med midtbyen, fortæller rektor Jens Oddershede.

Kollegiet forventes at stå klar til at modtage de nye studerende i september 2015.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141