Kulden driller fornyelsen af Domkirkepladsen i Ribe, som blev sat i gang i oktober 2011, i en sådan grad, at projektleder Torben Hartung ikke vil sætte en slutdato på projektet. Det skriver Ugeavisen.dk.
- Vi venter på, at vinteren giver slip, så vi kan få frosten af jorden og komme i gang med det sidste arbejde. Hver gang forholdene er til det, går brolæggerne i gang med tilskæringer og brolægning, så vi kan få det sidste område ved Skolegade og Hans Tavsens hus gjort færdig, siger Torben Hartung til avisen.
Han forklarer endvidere, at også arkæologiske udgravninger har forsinket arbejdet.
Pladsen bliver integreret del af byenFornyelsesprojektet er udarbejdet af tegnestuen Schønherr. Der er tale om et markant og arkitektonisk overbevisende byrum, der blandt andet gennem materialevalget, genfortæller pladsens lange og betydningsfulde historie. Udformningen skal få Domkirkepladsen til igen at fungere som en naturlig og integreret del af byens og kirkens liv.
.
Nyetableringen af Ribe Domkirkeplads sker i et partnerskab mellem Esbjerg Kommune og Realdania.