- Det skal på ingen måde være en barriere eller et bureaukratisk helvede for vores samarbejdspartnere, siger borgmester i Brønderslev, Lene Hansen, til P4 Nordjylland efter et møde, hvor muligheden for at anvende sociale klausuler i Brønderslev Kommune blev drøftet.
Beslutningen blev ifølge P4 Nordjylland, at kommunen vil have mulighed for at anvende tvang for at få byggevirksomheder til at ansætte lærlinge. Det skulle dog kun blive indført på store og langvarige projekter, mens små og mellemstore håndværkervirksomheder slipper for de ekstra krav.
Op til gårsdagens møde har Dansk Byggeri været ude med en opfordring til netop at droppe de sociale klausuler, som ifølge organisationen får virksomheder til at holde igen med at tilknytte lærling eller kun tage dem i korte perioder.
.
Som alternativ anbefaler Dansk Byggeri, at Brønderslev Kommune anvender partnerskabsaftaler for at øge antallet af lærepladser.