På dagen byder Sanistål indenfor i butikken på Tempovej med tilbud, konkurrencer og en pølsevogn, hvor der er gratis frokost.
Medarbejdere er de samme, men butikken er nu større, og indretningen skal gør det endnu nemmere for kunderne at finde det de søger. Samtidig er der blevet plads til et større og bredere sortiment af kendte VVS-produkter og alt nødvendigt tilbehør som befæstelse, håndværktøj, elværktøj, værnemidler og meget mere.
Ved åbent hus-arrangementet kommer Saniståls nye Energi & Klima trailer også forbi. Den store lastbiltrailer er indrettet som et rullende showroom, hvor de centrale løsninger inden for sol, varme, el og klima er udstillet, og hvor kunderne kan får rådgivning af Saniståls energi- og klimaeksperter.
Fejringen af den forbedrede butik vil fortsætte i ugerne fremover, hvor butikken i Ballerup får besøg af en lang række af Saniståls leverandører, som kommer med ny inspiration og ekstra gode tilbud til kunderne.
