Stationspladsen i Solrød Center bliver på ny sendt i udbud af byrådet i Solrød Kommune. Udbuddet løber i fem uger fra fra primo april til primo maj 2013.
Området har tidligere været udbudt i en periode fra medio oktober 2012 til medio januar 2013. De indkomne tilbud ved tilbudsfristens udløb den 15. januar 2013 opfylder dog ikke til fulde udbudsbetingelserne.
I det tidligere udbud, som blev iværksat i oktober sidste år, var der tale om et areal på ca. 10.000 m². En del af arealet skal anvendes til opførelse af en dagligvarebutik med non food på op til ca. 3.500 m² inklusive kiosk for DSB. Butikken skal integreres med faciliteter for DSB samt en ny stationsplads med parkeringspladser, busholdepladser, taxaholdepladser og af- og pålæsningspladser.
For at sikre at intentionerne i udbudsprogrammet opfyldes, vil programmet blive justeret.
.