23948sdkhjf

Engsø Vest fusionerer med datterselskaber

Datterselskaberne WO råsted A/S og Jørgen Petersen & Co. A/S sammenlægges med moderselskabet Engsø Vest A/S. Fusionen sker som led i et styrket samarbejde.
De tre koncernforbundne selskaber har siden stiftelsen af Engsø Vest i 2011 arbejdet inden for samme forretningsområde og har mange sammenfaldende aktiviteter. Sammenlægningen sker derfor som en naturlig udvikling i at forene og drage gavn af et fælles kompetence- og kundegrundlag, hedder det i en pressemeddelelse fra Engsø Gruppen.

‐ Engsø Vest har gennemgået en række organisatoriske ændringer, der gør en fusion med WO råsted og Jørgen Petersen & Co. både naturlig og oplagt, hvis vi fremadrettet vil drage bedst mulig gavn af hinanden, siger adm. direktør Morten Reher-Langberg, og tilføjer:

‐ Det har fra starten været intentionen at vi skulle samarbejde tæt, og med en egentlig sammenlægning giver vi vores kunder og samarbejdspartnere bedre overblik og skaber en stærkere og mere mangfoldig pakke af entreprenørydelser.

Lokal forankring bevares
Engsø Vest, der er moderselskab for Engsø Gruppens samlede entreprenøraktiviteter vest for Storebælt, overtager ved fusionen formelt samtlige forpligtelser og rettigheder fra WO råsted og Jørgen Petersen & Co. Fusionen får ingen praktisk betydning for datterselskabernes samarbejdspartnere, og selskaberne bevarer såvel firmanavn, logo og deres lokale tilknytning, ligesom kontaktpersoner og telefonnumre forbliver uændret.

Strategien fremadrettet er ifølge Morten Reher-Langberg at skabe en fælles, kontrolleret og bæredygtig vækst, hvor samarbejdsrelationer forenes og styrkes.

Morten Reher-Langberg fortsætter den daglige ledelse af Engsø Vest.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094