23948sdkhjf

Siemens til kamp mod el-brande

Med 675 brande, forårsaget af fejl i de elektriske installationer i 2012, går Siemens nu til kamp imod el-brande.
Funktionen er meget enkel, men effekten er afgørende. Det er en simpel gnist-detektor, der er tale om, og Siemens har hentet teknikken til et nyt produkt hjem fra USA.

- Vi har udviklet et produkt, hvis funktionalitet er enkel, men enorm effektiv. Hvis vi på den måde kan gøre private hjem og virksomheder mere sikre, er man er nået et godt stykke vej mod sikkerhed i el-installationer, siger produktchef i Siemens, Ulrich Moustgaard

I USA har man i mange år brugt gnist-detektorer til at begrænse antallet af brande både i erhvervsbygninger og i de private hjem. Siemens har videreudviklet teknikken fra USA, så den passer til de europæiske standarder.

Det er en afgørende udvikling og nyhed i kampen mod de mange brande i private hjem og erhvervsbygninger, som opstår grundet fejl i elektriske installationer. Gnist-detektoren gør el-installationer mere sikre, og det er derfor et vigtigt tillæg til den eksisterende sikkerhed til el-tavler, skriver Siemens i en pressemeddelelse.

Lovgivning bør ændres
I dag beskyttes mange el-installationer med sikringer imod overbelastning og kortslutning, og dermed sikres man ikke imod løse forbindelser, dårlige kontakter, fejl i ledninger og kabler eller andre fejl, som kan danne varme nok til at starte en brand. Man når derfor ikke i tide at opsnappe faresignaler, skriver Siemens.

- Alle steder hvor der er værdier, som skal beskyttes imod brand, vil gnist-detektoren give en ny dimention af beskyttelse. Steder hvor der opbevares let brandbart materiale feks kunst, bøger m.m. Kan man for en lille invistering opnå en stor sikkerhed. Man bør faktisk ændre lovgivningen på det område, siger produktchef Ulrich Moustgaard.

Udviklingen gør den nye gnist-detektor i stand til at opdage eventuelle gnister i et tidligt stadie, så afbryderen slukker inden der opstår farer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11