Pengene skal bruges til 16 projekter, hvoraf de fleste drejer sig om større eller mindre renoveringer af kommunale bygninger.
Det største beløb af investeringen - 6 mio. kr. - skal bruges til en tilbygning til Hyldgården i Holstebro. 2,2, mio. kr. skal bruges til afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer på Sct. Jørgens Skole og 1,5 mio. kr. til vejanlæg ved et nyt P-hus i Skolegade.
På mødet besluttede byrådet blandt andet også at bevilge 475.000 kr. til etablering af Teen Town faciliteter i bymidten i Vinderup.
Ligeledes blev bevilget 845.000 kr. til en flytning af hjemmeplejekontoret Sønderland i Holstebro, der i dag har til huse i den tidligere administrationsbygning for Holstebro Kommunale Værker i Helgolandsgade, til lokaler på Plejecenter Thorshøj.