Chef for Marketing og Gæsteoplevelse til FÆNGSLET
Vil du stå i spidsen for marketing og gæsteoplevelser i én af Danmarks mest markante kulturinstitutioner? FÆNGSLET leder efter dig, der forstår at koble branding, data og digital marketing med stærk ledelse og eksekvering.
Lokalt kulturelt fyrtårn med international rækkevidde
I dag – efter mere end 150 års fængselsdrift – står det tidligere Horsens Statsfængsel som et kulturelt vartegn for Horsens’ transformation fra fængselsby til en af de førende kultur- og oplevelsesbyer i Danmark. Solidt placeret på de 5 forretningsben – fængselsmuseum, konferencecenter, events, erhvervs-udlejning og overnatning – tiltrækker organisationen årligt 250.000 besøgende fra ind- og udland.
I den nyoprettede stilling som Chef for Marketing og Gæsteoplevelse har du ansvar for fire konkrete hovedområder:
- Branding og synlighed: Placere FÆNGSLET på både den nationale og internationale scene gennem kreativ målrettet markedsføring og stærke partnerskaber
- Kunderejse og oplevelse: Forstå gæsternes behov og skabe en sammenhængende og gennemtænkt kunderejse hele vejen fra første kontakt til det fysiske møde
- Understøttelse af huset: Levere og koordinere marketingmaterialer og kommunikation som understøtter alle forretningsområder
- SleepIn: Overordnet ansvar for forretningsbenet SleepIn inkl. udvikling, drift og gæsteoplevelse
Dine arbejdsopgaver
- Lægge og eksekvere en samlet marketingplan for FÆNGSLET – inkl. de tre strategiske områder: Fængselsmuseet, Konferencer og Events
- Lede og motivere et team på fem medarbejdere herunder have det overordnede ansvar for receptionen med en receptionsansvarlig og tre medarbejdere
- Skabe national og international synlighed gennem PR, partnerskaber og earned media
- Drive digital markedsføring og kampagner herunder SoMe, leadgenerering og hjemmeside
- Skabe indsigt i gæsternes behov og sikre en sammenhængende og appellerende kunderejse
- Drift og udvikling af SleepIn herunder økonomiansvar
- Bidrage aktivt til den samlede strategiske retning som en del af ledergruppen
Du bliver en del af ledergruppen og refererer direkte til direktør, Inge Østergaard Jørgensen, hvis ledelsesstil kan beskrives som tillids-, udviklings- og samarbejdsorienteret.
er vi os til at høre fra dig