23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Job

Vi søger en PQ-ansvarlig

DAI er i vækst og har de seneste år gennemgået en markant udvikling. Vi har spændende projekter og nye markedsmuligheder i sigte. For at styrke vores tilbudsteam søger vi nu en dedikeret PQ-ansvarlig til vores kontor i Brabrand, Aarhus.

Ansøgningsfrist
15. december 2025
Forventet start
1. januar 2026
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Århus Kommune

Er du struktureret, imødekommende og dygtig til at formidle faglige pointer klart og professionelt?

Så er du måske vores nye PQ-ansvarlige i DAI.

DAI er i vækst og har de seneste år gennemgået en markant udvikling. Vi har spændende projekter og nye markedsmuligheder i sigte. For at styrke vores tilbudsteam søger vi nu en dedikeret PQ-ansvarlig til vores kontor i Brabrand, Aarhus.

Hos DAI er vi optaget af mennesker, relationer og gode samarbejder. Vi er interesserede i dine kompetencer, din tilgang til opgaver og den forskel, du kan gøre i teamet.

Det er et godt udgangspunkt, hvis:

  • Du har stærke samarbejdsevner og trives i en koordinerende rolle på tværs af fagligheder.
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og kan håndtere planlagte deadlines.
  • Du er en god kommunikator mundtligt og skriftligt i interne såvel som eksterne konstellationer.
  • Du har blik for både detaljen og helheden og et grafisk øje.

Vi ser også gerne, at:

  • Du har erfaring med prækvalifikationer, tilbudsarbejde eller lignende opgaver fra rådgiver-, arkitekt-, ingeniør- eller entreprenørbranchen.
  • Du har en relevant uddannelse, fx inden for kommunikation, arkitektur eller en anden faglighed eller erfaring, der giver indsigt i byggeriets processer.
  • Du evner at koordinere processer, indsamle faglige input og sikre kvalitet i både indhold og form.
  • Du er udadvendt, proaktiv og kommunikerer sikkert med alle involverede på alle niveauer.
  • Du har god erfaring med de grafiske værktøjer i Adobe-pakken.

Om jobbet

Som en del af vores team for PQ og tilbud får du en central rolle i vores arbejde og en stor berøringsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du får et betydeligt ansvar for, at vi altid leverer prækvalifikationer og tilbud af høj kvalitet og på et professionelt niveau.

En vigtig del af rollen er at arbejde struktureret med gennemgang af leads via Parabyg, og bidrage til den strategiske vurdering af, hvilke projekter vi vælger at gå efter. I tæt samarbejde med ledelsen koordinerer du teamdannelse, sikrer forhåndsaftaler og lægger et solidt og professionelt grundlag for samarbejdet med vores partnere.

Du samler og strukturerer faglige input, der omsættes til målrettede PQ-ansøgninger, herunder referencer, CV’er, standarddokumenter og ESPD. Du kan efter kompetencer desuden få ansvar for tilbudsudarbejdelse eller bidrag hertil i form af udarbejdelse af motiverede og strategiske tilbudstekster.

Grafisk arbejder vi i Adobe-pakken og det er en fordel, hvis du har kendskab til denne. Vi arbejder løbende med at integrere digitale værktøjer, herunder AI, i vores proces, og du har derfor gerne interesse for, hvordan teknologien kan styrke vores arbejde. Afhængigt af dine interesser og kompetencer kan jobbet omfatte opgaver inden for kommunikation og forretningsudvikling – eksempelvis i forbindelse med LinkedIn-indhold, PR-materiale eller konceptudvikling af branchearrangementer.

Om DAI

Du kommer til at arbejde tæt sammen med DAI’s ledelse og kolleger på tværs af afdelinger og fagligheder. Her bliver du en del af et fagligt og kollegialt fællesskab, hvor sparring, kvalitet og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Hos DAI tilbyder vi fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, og du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor faglighed, samarbejde og gensidig tillid vægtes højt. Jobbet indebærer en høj grad af selvstændighed, og afhængigt af dit erfaringsniveau kan du få et betydeligt ansvar. Vi modtager gerne ansøgninger fra kandidater med forskellig baggrund i branchen, som har engagementet og motivationen til at arbejde med denne del af faget. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men med den rette kandidat kan arbejdstiden forhandles.

DAI A/S
Holmstrupgårdvej 20A
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16276782

Kontaktperson

Torben Krogh
Partner
+45 21400320 tks@dai.dk

Arbejdssted

DAI A/S
Holmstrupgårdvej 20A
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Er du den rette person til jobbet, og har du lyst til at være en del af holdet?

Så kontakt gerne:

Torben Krogh Hagh
Partner – Chef for projekterings- og byggeledelse
+45 2140 0320, tks@dai.dk

eller

Nanna Behrens Dinesen
Forretningsudvikler - Leads & Tilbud, Arkitekt MAA
+45 3090 3328, nbd@dai.dk

Ansøgning og CV sendes i ét samlet dokument (pdf) til tks@dai.dk, mærket ”PQ-ansvarlig”. 

Løn forhandles individuelt og afspejler stillingens krav og dine kvalifikationer.

Ansøgning og tiltrædelse: Tiltrædelse ønskes 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Ansøgninger behandles løbende, frist er d. 15. december.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg job
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|