Varehuschef med POWER til Storkøbenhavn
Bliv varehuschef i en af Skandinaviens førende elektronik- og hvidevarekæder – og få friheden til at drive dit eget varehus i Hovedstadsområdet med fuld opbakning fra en flad organisation, hvor CEO’en kun er ét opkald væk.
En af Skandinaviens førende elektronik- og hvidevarekæder
De fleste danskere kender til POWER, der med sit karakteristiske orange logo er kendt for et stort udbud og stærke priser på elektronik og hvidevarer på tværs af Skandinavien. Hos POWER er de nemlig passionerede omkring kvalitetsprodukter og kundeservice.
Dit varehus ligger i Storkøbenhavn, og som varehuschef har du frihed til at drive varehuset på din måde – naturligvis efter POWERS standarder. Du får en grundig introduktion til rollen, fordi du det første års tid danner tæt parløb med en eksisterende varehuschef, indtil du er flyveklar med dit eget varehus. På den måde bliver du klædt rigtig godt på til succes.
Dine arbejdsopgaver:
- Arbejde for at sikre, at varehuset bliver førstevalget for kunder i egen by
- Overordnet ansvar for varehusets samlede rentabilitet baseret på aktuelle budgetter, aftalte mål og tildelte KPI'er fastsat for eget varehus
- Skabe en resultatorienteret kultur i varehuset
- Ansvarlig for at udvikle en optimal ledelsesgruppe, hvor ansvar og myndighed er fordelt til afdelingsledere inden for de forskellige faglige områder
- Ansvarlig for at sikre, at varehuset altid har det rette personale på det rette tidspunkt
- Overordnet ansvar for at sikre udførelse af de nuværende rutiner og retningslinjer
- Overordnet ansvar for træning, opfølgning og videreudvikling af medarbejdere
- Afholde morgen-, kampagne-, leder- og personalemøder i henhold til kædens mødestrategi
Bag dig står din ledergruppe, og du refererer direkte til CEO, Jesper Boysen, og Head of Operations & Human Ressource, Mads Stenger. Du vil hurtigt opdage, at POWER er en flad organisation, hvor direktøren kun er et telefonopkald væk – og han ringer også gerne med en virtuel highfive.