Vi søger ny kollega til lagerstyring på vores lager
Er du struktureret og har styr på værktøj, materiel og orden på lageret? Har du samtidig hænderne skruet rigtigt på og lyst til at blive en del af et stærkt håndværksmiljø? Så er det måske dig, vi søger til vores værksted og lager i Aarhus.
Hos Bytømreren bliver du en del af et professionelt arbejdsmiljø, hvor kvalitet, samarbejde og ansvarlighed er i centrum.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
- Ansvar for værktøjsstyring og materiel
- Udlevering, registrering og vedligeholdelse af værktøj og udstyr
- Modtagelse og registrering af ind og udgående materialer
- Klargøre biler til nye kollegaer
- Deltagelse i planlægning, kvalitetssikring og løbende optimering af arbejdsprocesser
- Opgaver på vores værksted med f.eks. opskæring
- Sikre struktur og orden
Vi forestiller os, at du:
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen
- Har lyst til at bidrage til et godt samarbejde og har et positivt sind
- Har erfaring fra håndværkerbranchen eller lignende praktisk arbejde
- Trives i et miljø, hvor kvalitet og faglighed vægtes højt
- Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
Vi tilbyder dig:
- En alsidig hverdag med varierede opgaver og et godt arbejdsmiljø
- Et stærkt kollegialt fællesskab og en uformel omgangstone med fokus på samarbejde og kvalitet
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i tæt samarbejde med dygtige kolleger
- Mulighed for at være med til at præge og udvikle vores forretning
- Attraktive ansættelsesvilkår og ordnede forhold med fast løn, pension og sundhedsordning
- Du bliver en del af stærk organisation, som sikrer, at du kommer godt i gang.
Om Bytømreren
Bytømreren er en entreprenør- og servicevirksomhed med over 280 medarbejdere. Virksomheden er organiseret i tre forretningsområder – entreprise, service og forsikring – og har afdelinger i Aarhus, Odder, Horsens og Vejle.
Hos Bytømreren vægter vi ordentlighed højt – både i vores samarbejde, i mødet med mennesker og i det håndværk, vi leverer. Med vores motto ”Ordentlighed der mærkes” arbejder vi hver dag for, at kunder, beboere, samarbejdspartnere og kollegaer kan mærke den ansvarlighed og kvalitet, vi møder arbejdet med.
Vi tror på, at godt håndværk starter med ansvar, samarbejde og lysten til at levere et ordentligt stykke arbejde. Derfor lægger vi stor vægt på faglig stolthed, god service og et godt arbejdsmiljø med en flad organisationskultur, hvor trivsel, samarbejde og udvikling er i fokus.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Bo Sørensen
Afdelingschef
bso@bytomreren.dk
Tlf. 30184773