Techem søger en VVS- og energispecialist
Vi har forrygende travlt og søger derfor til vores kontor i Aarhus en kollega til et udfordrende job i en virksomhed under konstant udvikling.
Vi søger en dygtig VVS- og energispecialist til at indgå i et team, som sælger energiløsninger, til at udføre måler- og montageopgaver, montere infrastruktur til indhentning af målerdata, besigtige installationer, konfigurere målere og ECL-regulatorer samt udføre dokumentation.
Du er tilknyttet Aarhus-kontoret, og besøger kunder i hele landet. Der bliver stillet bil og alt udstyr til rådighed.
Vi forventer, at du:
- Er kvalitetsbevidst i alt, hvad du laver.
- Arbejder struktureret og er detaljeorienteret.
- Er rutineret IT-bruger.
- Kan håndtere frihed under ansvar.
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider og steder.
- Er faglært VVS- og energispecialist eller lignende.
- Har interesse for energioptimering via analyse og indregulering.
- Kan udskifte og indskære energi og vandmålere i installationer.
- Kan besigtige tekniske installationer og har god tegningsforståelse.
- Har kørekort og kan fremlægge en ren straffeattest.
- Taler og forstår dansk og engelsk.
Som person er du:
- Positiv og engageret.
- God til at skabe relationer til kunderne.
- I stand til at bevare hovedet koldt, også i stressende situationer.
- Stabil og med stort gåpåmod.
- Tillidsfuld og ærlig.
- Villig til at lære nyt, og har lyst til at deltage aktivt i løsning af afdelingens nuværende og fremtidige udfordringer.
Hvem er vi?
Techem Danmark er en dansk virksomhed med mere end 75 års erfaring, og vi er en del af en større international koncern. Vi er førende indenfor trådløs og åben måling af energi- og vandforbrug samt digital fordeling af tilhørende omkostninger i ejendomme.
Techem leverer intelligente løsninger til måling, analyse og optimering af energiforbrug i ejendomme. Vi hjælper virksomheder med at skabe gennemsigtighed og effektivitet gennem:
- Fordelingsregnskaber: Præcise og retfærdige opgørelser af varme-, vand- og energiforbrug, så omkostninger fordeles korrekt mellem brugere.
- Analyse af forbrugsdata: Avancerede dataanalyser giver indsigt i forbrugsmønstre og identificerer potentialer for besparelser.
- Forbrugsalarmer: Proaktive alarmer ved unormalt forbrug eller lækager, så problemer opdages og løses hurtigt.
- Optimering af energiforbrug: Rådgivning og digitale værktøjer, der hjælper med at reducere energispild og forbedre bæredygtigheden i ejendommen.
Med Techem får erhvervskunder en partner, der kombinerer teknologi og ekspertise for at sikre økonomiske besparelser og grønne løsninger.
Techem har fokus på bæredygtig anvendelse af vores fælles vand- og energiressourcer, og har et klar mål om at bidrage hertil - helt i tråd med FN’s klimamål.
Vi varetager det nordiske marked og har et nært samarbejde med vores afdeling i Norge.
Vores nordiske hovedkontor ligger i Aarhus med ca. 100 medarbejdere.