23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Job

Scantron søger 2 Account Managers til projekt- og løsningssalg

Er du stærk til opsøgende salg, teknisk rådgivning og kunderelationer? Så har vi måske jobbet til dig hos Scantron. Vi søger én Account Manager til etageejendomme, renovering og nybyg i hovedstadsområdet – og én til erhvervskunder og virksomheder landsdækkende. Hos Scantron rådgiver du kunder om digitale adgangsløsninger og driftssystemer, der skaber overblik, tryghed og værdi i hverdagen.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
2
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Scantron søger lige nu 2 Account Managers til selvstændige salgsroller med ansvar for at udvikle nye og eksisterende kunder, rådgive om Scantrons løsninger og drive salgsprocessen fra første kontakt til ordre..

De to roller
Account Manager til boligsegmentet (hovedstadsområdet)

  • Du får ansvar for at styrke vores vækst i boligsegmentet med fokus på etageejendomme, nybyggeri og renoveringsprojekter i hovedstadsområdet og på Sjælland.
  • Du arbejder blandt andet med boligforeninger, bygherrer, projektudviklere, entreprenører, rådgivere, låsesmede og el-installatører.
  • Vi lægger vægt på, at du har erfaring med projekt- og løsningssalg – måske endda fra byggebranchen. Du trives med at møde nye mennesker og skabe relationer, og du har god teknisk forståelse.
  • Vi forventer, at du bor i hovedstadsområdet eller på Sjælland.

Account Manager til erhvervssegmentet (landsdækkende)

  • Du får ansvar for at udbygge vores position på erhvervsmarkedet med fokus på virksomheder, kontor- og domicilejendomme, institutioner og professionelle driftsmiljøer.
  • Du indgår naturligt i komplekse købscentre og udvikler langvarige relationer til blandt andet erhvervskunder, bygherrer, projektudviklere, entreprenører, rådgivere, låsesmede og el-installatører.
  • Vi lægger vægt på, at du har erfaring med projekt- og løsningssalg og gerne har erfaring med tekniske løsninger, byggeri, sikkerhed eller IT.
  • Du arbejder landsdækkende med udgangspunkt i den region, hvor du bor. Vi forventer, at du bor i hovedstadsområdet, på Sjælland/Fyn eller i Jylland – gerne tæt på en motorvej.

Fælles for begge roller
Du får en selvstændig salgsrolle, hvor du:

  • Arbejder opsøgende med nye kunder og projekter.
  • Rådgiver om løsninger inden for adgangskontrol, drift, sikkerhed og kommunikation.
  • Driver salgsprocessen fra første dialog til tilbud, opfølgning og ordre.
  • Opbygger langvarige relationer til kunder, beslutningstagere og samarbejdspartnere.
  • Samarbejder tæt med interne kolleger om tilbud, løsninger og kundetilfredshed.
  • Du får base fra dit hjemmekontor. Vores hovedkontor ligger i Odense, og vi har udekørende sælgere og teknikere på både Sjælland og i Jylland.


Din profil

  • Du er relationsstærk, resultatorienteret og god til at skabe tillid. Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du trives med at have mange salgsprojekter i gang.
  • Derudover har du teknisk forståelse og interesse for IT-løsninger, der skaber praktisk værdi. Du bruger IT som en naturlig del af din arbejdsdag og har gode kommunikative færdigheder.
  • Branchekendskab er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er udadvendt, nysgerrig og forretningsorienteret – og har lyst til at sætte dig ind i vores kunder, produkter og marked.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt salgsjob i en innovativ virksomhed.
  • Stærke produkter og løsninger til et marked i udvikling.
  • Dygtige kolleger, god holdånd og korte beslutningsveje.
  • Mulighed for at præge din egen hverdag og Scantrons fortsatte vækst.
  • Grundig oplæring og en konkurrencedygtig lønpakke.


Interesseret?
Ring eller skriv til Lars-Erik Wulff på 40 92 00 85 / lew@scantron.dk og send gerne dit CV.

Skriv gerne, om du primært er interesseret i rollen inden for bolig- eller erhvervssegmentet.

Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at kontakte os.

Mere om Scantron
Scantron udvikler og producerer produkter og totalløsninger inden for IP-baseret adgangskontrol, dørtelefoni, driftssystemer og digitale postkasser. Vores løsninger henvender sig primært til boligforeninger, etageejendomme, erhvervskunder og erhvervsorganisationer.

Du kan læse mere på www.scantron.dk.

Scantron A/S
Gammelsø 2
5000 Odense C
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26157374

Arbejdssted

Scantron A/S
Gammelsø 2
5000 Odense C
Danmark

Sådan ansøger du

Ring eller skriv til Lars-Erik Wulff på 40 92 00 85 / lew@scantron.dk og send gerne dit CV.

Søg job
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|