Bliv Techems nye regnskabsmedarbejder
Vi søger en analytisk, struktureret og kvalitetsbevidst regnskabsmedarbejder, der har lyst til at blive en del af vores voksende erhvervsafdeling. Du bliver en vigtig del af et specialiseret team, hvor du får ansvar for udarbejdelse af fordelingsregnskaber og bliver en central sparringspartner for både kollegaer og kunder.
Som regnskabsmedarbejder bliver du en del af erhvervsafdelingen, hvor du får ansvaret for at udarbejde fordelingsregnskaber for erhvervsejendomme. Du kommer til at arbejde med beregningsmodeller, datakontrol og kvalitetssikring samt rådgive kunder om fordelingsregnskaber og energifordeling. Rollen kræver et stærkt analytisk overblik, sans for detaljer og lysten til at arbejde med komplekse regnskaber. Du får en grundig oplæring og kommer til at samarbejde tæt med afdelingens projektledere, projektkoordinator og øvrige specialister.
Som regnskabsmedarbejder vil du være ansvarlig for at:
- Udarbejde fordelingsregnskaber for erhvervsejendomme med fokus på høj kvalitet og præcision.
- Opstille beregningsmodeller samt kontrollere og kvalitetssikre regnskaber og data.
- Indhente, dokumentere og behandle oplysninger om installationer, målere og forsyningsforhold.
- Rådgive og sparre med kunder om fordelingsregnskaber og relaterede spørgsmål.
- Samarbejde tæt med kolleger i erhvervsafdelingen og øvrige interne afdelinger.
- Bidrage til en struktureret og effektiv håndtering af afdelingens regnskabsopgaver.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra revisionsbranchen, ejendomsadministration eller en lignende regnskabsfunktion.
- Arbejder analytisk, struktureret og har sans for detaljer.
- Har stærke IT-kompetencer og er fortrolig med Excel samt øvrige Office-programmer.
- Er kvalitetsbevidst og trives med komplekse opgaver, hvor præcision er afgørende.
- Er en dygtig kommunikator, der skaber gode relationer til både kunder og kollegaer.
- Trives med flere samtidige opgaver og bevarer overblikket – også i travle perioder.
- Bor i eller tæt på Aarhus.
Vi tilbyder:
- En specialiseret stilling med stor faglig udvikling og grundig oplæring.
- En central rolle i en afdeling med højt fagligt niveau og stærkt samarbejde.
- En hverdag med ansvar, variation og mulighed for at præge egne arbejdsopgaver.
- Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
- Et arbejdsmiljø med korte beslutningsveje.
Om Techem:
Techem er en førende leverandør af tekniske løsninger og serviceløsninger inden for måling, dataindsamling og energiopgørelser for ejendomsejere og administratorer. Vi er stolte af vores stærke markedsposition og vores innovative tilgang til at imødekomme kundernes behov. Med mere end 75 års erfaring arbejder vi målrettet for at skabe intelligente og fremtidssikrede løsninger, der understøtter en mere bæredygtig udnyttelse af energi og ressourcer.
Se også vores hjemmeside på www.techem.dk.