Studentermedhjælper til vores Økonomi- og Administrationsafdeling
Er du i gang med en økonomisk uddannelse og på udkig efter et studiejob, hvor du får praktisk erfaring med økonomi og administration – og samtidig bliver en del af en arbejdsplads med en uformel hverdag og mange forskellige kontaktflader? Så er det måske dig, vi leder efter! Hos Bytømreren søger vi en selvstændig og engageret studentermedhjælper, som har lyst til at blive hos os gennem en længere del af studietiden. Du bliver en del af vores Økonomi- og Administrationsafdeling, som består af 10 medarbejdere samt studentermedhjælpere. Vi har gennem en årrække haft studerende tilknyttet afdelingen og har i dag tre studentermedhjælpere, som typisk arbejder på skift. I afdelingen har vi en bred kontaktflade på tværs af Bytømreren. Du kommer derfor både i kontakt med projektledere, håndværkere og afdelingschefer samt vores kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere. Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor på P.O. Pedersens Vej 14E, 8200 Aarhus N, hvor du bliver en del af en hverdag med mange kolleger på tværs af organisationen.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver bliver varierede og vil blandt andet bestå af:
- Telefonpasning i samarbejde med dine kolleger i afdelingen
- Oprettelse af ordrer og kunder i vores økonomisystem
- Registrering af leverandørbilag i vores økonomisystem
- Modtagelse af kunder, medarbejdere og øvrige gæster i huset
- Administrative ad hoc-opgaver for blandt andre serviceledere og kolleger i Økonomi og Administration
- Praktisk hjælp i forbindelse med eksempelvis opsætning af telefoner til timelønnede medarbejdere
- Praktiske opgaver, der får hverdagen på kontoret til at fungere, fx klargøring og oprydning i mødelokaler, opfyldning af kontorartikler og andre mindre opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at:
- Du er i gang med en økonomisk uddannelse på universitetet
- Du har gerne minimum 2-3 år tilbage af dit studie, så vi kan have glæde af hinanden gennem en længere periode
- Du arbejder omhyggeligt og struktureret og er serviceminded
- Du trives med en hverdag, der både indeholder administrative og praktiske opgaver
- Du er mødestabil og tager ansvar for de opgaver, du får
- Du har mulighed for at arbejde én fast hverdag om ugen kl. 8.00-16.00. Der vil desuden være mulighed for flere vagter i ferieperioder og efter nærmere aftale
- Du er gerne fortrolig med Excel. Vi arbejder desuden i økonomisystemet NAV, men det er ikke et krav, at du har erfaring med systemet
Vi tilbyder
Hos os får du:
- Grundig oplæring i dine arbejdsopgaver og altid kolleger omkring dig, som du kan spørge til råds
- En varieret arbejdsdag med både administrative og praktiske opgaver
- Mulighed for at arbejde selvstændigt med de opgaver, du er oplært i
- Praktisk erfaring med økonomi og administration i en virksomhed med mange forskellige fagligheder
- Fast og attraktiv timeløn
- Mulighed for at tilkøbe vores frokostordning
Lyder det som noget for dig?
Vi afholder samtaler løbende, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Send din ansøgning via vores hjemmeside: https://bytomreren.2prec.com/dk/vacancy/6aad1d2f14ec75a19c94e33e
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Camilla Smed
Regnskabschef
Tlf. 26 32 81 10
Om Bytømreren
Bytømreren er en entreprenør- og håndværksvirksomhed med omkring 280 medarbejdere. Bytømreren er organiseret i tre forretningsområder – entreprise, service og forsikring – og har afdelinger i Aarhus, Odder, Horsens og Vejle. Vi lægger vægt på faglig stolthed, god service og et godt arbejdsmiljø med en flad organisationskultur, hvor samarbejde og udvikling er i fokus. Vores medarbejderes trivsel prioriteres højt, og vi har en personaleforening i hver geografisk afdeling, som er med til at styrke det sociale fællesskab og skabe engagement på tværs af organisationen.