23948sdkhjf

Sådan vælger du de mest miljøvenlige vinduer

Der er mange hensyn, der skal tages, når dine gamle vinduer skal udskiftes med nye. Du skal tænke på pris og kvalitet, vinduestyper og størrelser samt bæredygtighed og miljøet – og det hele skulle gerne gå op i en højere enhed, når du står med det endelige resultat. I denne artikel kan du læse om, hvordan du vælger de mest miljøvenlige vinduer.

Bæredygtige vinduer

Når det kommer til bæredygtighed og vinduer, er der flere faktorer, der spiller ind. Det betyder, at der er flere elementer ved vinduer, som du skal være opmærksom på, når du skal vælge miljørigtige vinduer.

Energiruder

Der findes i dag et stort udvalg af energiruder, der på mange måder minder om termoruder, men som er bedre isoleret. Energiruder står af flere lag glas, som er adskilt, og hvor der mellem lagene er indført gasarten Argon. Denne gasart isolerer bedre end luft og bidrager dermed til at spare på energien.

Vinduesrammernes materiale

Vinduesrammer kan være fremstillet af enten plast (PVC), træ eller træ/aluminium. Hvis rammen er fremstillet af træ, er det vigtigt, at andelen af kernetræ er så høj som muligt. Kernetræ har nemlig den kvalitet, at det er godt til at modstå det danske klima, og dermed har det en lang levetid. Plastvinduer er også et energivenligt materiale, som det kan svare sig at investere i.

Hos det danske firma EIKO finder du vinduer og døre i forskellige designs og materialer. De har medtænkt bæredygtighed i deres produktion af vinduer og går ikke på kompromis med kvaliteten. Hvis du ønsker råd og vejledning i forbindelse med køb af energirigtige vinduer, så står EIKOs fagpersonale klar til at guide dig, så du kan få de rette vinduer bestilt hjem.

Vinduesrammernes isoleringsevne

Ruden i vinduet er omgivet af en ramme, og hvis denne ramme ikke er isoleret godt nok, kan rammen fungere som kuldebro til resten af huset. Du skal derfor være opmærksom på, hvor velisoleret rammerne omkring dine nye vinduer er.

Du bør også være obs på vinduesfugernes kvalitet og isoleringsevne. Fugerne kan nemt revne eller blive porøse særligt i det danske vejr, som er hårdt ved vores boligers facade.

Fordelene ved at vælge miljøvenlige vinduer

Fordelene ved at vælge energirigtige vinduer er mange, og det gælder både på den korte og den lange bane.

Når de gamle vinduer er skiftet ud med energivenlige vinduer, vil du hurtigt kunne se det på dine udgifter til varme. Du kommer til at spare mange penge på din varmeregning både lige nu og her samt de kommende mange år. Måske tænker du, at det umiddelbart er dyrt at skulle skifte alle dine gamle vinduer ud, men det kan altså godt svare sig.

Du gør miljøet en stor tjeneste ved både at vælge energivenlige vinduesmaterialer og ved at sørge for, at dine vinduer er velisolerede. Det betyder nemlig, at der udledes mindre CO2. En anden vigtig faktor er valget af robuste og langtidsholdbare materialer. Jo færre gange der skal skiftes vinduer i en bolig, jo mindre bliver klodens ressourcer og miljø belastet.

Send til en kollega

0.031