23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Eksklusiv trædør nomineret til Danish Design Award

Den eksklusive dør Dinesen FRAMED by Vahle er nomineret til en pris ved Danish Design Award. Trædøren er designet af Lars Vejen, fremstillet af massive Dinesen planker og produceret af Vahle. Nomineringen synliggør dette nyskabende design.

Trædøren Dinesen FRAMED by Vahle er nomineret til en designpris ved Danish Design Award. Lars Vejen har designet den eksklusive dør, mens Vahle har produceret døren af massive Dinesen planker med fokus på det gode håndværk. Med et enkelt design af naturlige materialer er døren en hyldest til Dinesen planken.

Enkel dør i originalt design

Døren er speciel, fordi den med sit originale design og sin umiddelbare enkelhed forener et af naturens fantastiske materialer med menneskets bedste håndværksmæssige kunnen, fortæller Lars Vejen, der blev kåret som Årets Designer 2018. Døren er nomineret i kategorien Feel Good.

Trædør af eksklusive materialer

Dinesen FRAMED by Vahle kombinerer Dinesens eksklusive planker, Lars Vejens prisvindende design og Vahles ekspertise indenfor fremstilling af døre. Konstrueret af to massive Dinesen planker med skjulte hængsler, fremstår døren i et enkelt og minimalistisk design. Træets naturlighed og bæredygtige egenskaber skaber et smukt og holdbart produkt.

En hyldest til Dinesen planken

Døren er en hyldest til Dinesen planken og et ekstraordinært design og håndværk, udtaler Dinesens Art Director, Hans Peter Dinesen. Til Mejlborg Basement i Aarhus, der er en del af Dinesens nye showroom, har Vahle leveret Dinesen FRAMED by Vahle døre af Douglas. Den er i al sin enkelhed en perfekt dør, pointerer Dinesen.

Nominering anerkender nyskabende design

Vahle er enormt glade for den anerkendelse, som nomineringen er. Lars Vejen deler denne følelse og fortæller, at den bekræfter hans tilgang til godt design, som noget, der opstår i et dedikeret fællesskab mellem designer, håndværker og det rette materiale. Danish Design Award bidrager til at synliggøre dette nyskabende dørdesign, der forener æstetik og funktion.

 

Der er i alt 45 finalister fordelt på 11 designpriser til Danish Design Award 2019. Vinderne bliver afsløret 13. maj 2019 i Dansk Industri. Se mere på www.danishdesignaward.com.

Vahle A/S
Fabriksvej 5
8544 Mørke
Syddjurs Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34587051
P nummer: 1017708593

Kontaktperson

DK
Dorthe Kidmose
Kommunikation & Marketing
+45 25343141 marketing@vahle.dk

Send til en kollega

0.063