Boligområdet Korsløkken i det sydøstlige Odense er midt i en omfattende renovering, der skal forbedre og fremtidssikre boligerne. Området udgøres af 5 boligblokke med kældre, udenoms arealer og p-pladser. Nedrivningsentreprenøren Kingo står for rydning af blok 1, som består af 14 opgange, der hver indeholder 11 lejligheder.

Kingos opgave består i miljøsanering samt rydning til råhus, så kun betonskallen står tilbage. Den skal danne rammen om det nye moderne boligbyggeri, som er en del af Fyns Almene Boligselskab.

Asbestholdige rørbøjninger blev opdaget

Asbest er ikke til at spøge med, men desværre spøger det stadig – og helt konkret i kælderen under blok 1, som Kingo udfører nedrivningsarbejde i. Gamle porøse asbestholdige rørbøjninger blev nemlig opdaget og fjernet i forbindelse med renoveringen, så det ikke spredte sig til de ydre omgivelser.

”Vi har fået til opgave at fjerne isoleringen på samtlige installationer og asbestrengøre kælderen, som vi opdeler i zoner under arbejdet. Efterfølgende tager bygherren geltapeprøver, så vi sikrer, at zonen er negativ for asbest og kan frigives til andre håndværkere på sagen. Jeg er glad for, at der er ved at komme større fokus på gammelt støv. Det er vigtigt at være på forkant, inden man starter. Det handler også om at sikre os selv, så vi ikke bliver udsat for farligt støv under arbejdet,” fortæller Jesper Bjerrum Andreasen, som er entrepriseleder i Kingo.

Det er ikke kun Kingo, som har fokus på gammelt støv. Nedrivning og Miljøsanering, som er en sektion under Dansk Byggeri arbejder netop på en ny vejledning om gammelt støv. Støvvejledningen udkommer sammen med de øvrige eksisterende vejledninger om asbest, bly og PCB, som sektionen også står bag.

”Der er meget fokus på det støv, vi genererer i vores nedrivningsprocesser, men en stor del af støvet er gammelt støv, som er i bygningerne i forvejen. Det kan f.eks. være støv i skunkrum, krybekældre, etageadskillelser og lignende skjulte steder i bygningen. Det gamle støv kan indeholde forskellige farlige stoffer såsom asbest, PCB, tungmetaller og biologiske stoffer, som er opstået i bygningens levetid. Det er farlige stoffer, som kan skade vores medarbejdere og ved nedrivningen kan spredes til omgivelserne. Det er derfor vigtigt at få målt det gamle støv for indhold af evt. farlige stoffer, inden vi går i gang med nedrivningen,” siger Richard Kristensen, som er kvalitets- og miljøchef i Kingo.

Nedrivningen kræver grundig planlægning

Det er ikke nyt for Kingo at arbejde på store boligrenoveringsprojekter. Faktisk havde nedrivningsentreprenøren omkring 30 lignende sager i 2018. Alligevel er Korsløkken speciel. Opgaven kræver nemlig ekstra god planlægning, da bærende konstruktioner løbende skal skæres fri og understøttes af ”soldater”, som sikrer, at bygningen fortsat forbliver stabil under nedrivningen. Helt konkret anvender Kingo mellem 400 - 500 ”soldater” i hver opgang, som flyttes undervejs. Desuden skal 10 ud af de 14 opgange have etableret indvendige elevatorer, som Kingo skal gøre plads til. Dette gøres ved at skære nogle meget store huller i dækkonstruktionerne, hvor elevatorerne skal være. Ifølge Jesper Bjerrum Andreasen er det omstændeligt arbejde, som kræver nøje planlægning, så andre fagfolk også kan komme videre med deres arbejde.

Sideløbende med asbestrengøringen i kælderen udfører Kingo også en omfattende miljøsanering af alle overflader i opgangene og lejlighederne. Bl.a. fjerner Kingo asbestholdig lim fra badeværelse- og køkkenfliser samt tapet, som indeholder tungmetaller. Også tagkonstruktionen indeholder miljøfarlige stoffer. Den er konstrueret af et dobbelt eternittag med bølgeplader øverst og under et skiffertag med asbest. Håndteringen og nedtagningen af det asbestholdige skiffertag bliver løbende planlagt i forhold til det øvrige arbejde, som foregår i og ved bygningen.   

”Jeg synes, vi er i gang med en sag, hvor der virkelig er seriøsitet omkring sikkerhed og ikke mindst bæredygtighed. Vi skal f.eks. udfylde bæredygtighedsbilag, som viser, at vi har styr på vores miljøpolitik, og at vi går ind for bæredygtighed ved bl.a. at minimere materialespild. En anden god ting ved projektet er, at Byg til Vækst, der har til formål at få ledige i arbejde, hjælper os med at få praktikanter ind på opgaven. Jeg er glad for at kunne gøre en forskel ved at hjælpe nogle unge ind på arbejdsmarkedet, så de kan få en idé om, hvad de fremadrettet vil lave,” fortæller Jesper Bjerrum Andreasen.

Det er ikke kun Kingo, som bemærker, at der er fokus på både mennesker og miljø på det store renoveringsprojekt. I 2015 løb Korsløkken af med Odenses Bæredygtighedspris, og i 2018 modtog beboerne SSP Prisen for at have igangsat initiativer, som har gjort færden i området mere trygt. Også fælleshuset modtog i 2019 MiljøForum Fyns miljødiplom.