23948sdkhjf

Forbedrede boliger taget i brug i Albertslund Vest

| Medlemsnyhed | Indrykket af Skou Gruppen A/S

Siden foråret 2019 har Skou Gruppen arbejdet på renoveringen af 199 almene boliger i Albertslund Vest. Nu er flere af boligerne færdige.

Nye gulve, køkkener, tage og facader er nogle af de forbedringer, som beboerne i Albertslund Vest kan glæde sig over.

I månedsvis har håndværkere og bygningsarbejdere boret, hamret og savet på byggepladsen Albertslund Vest på den københavnske vestegn. Målet er at gennemrenovere 199 almene kædehuse fra 1960’erne fra kælder til kvist, og nu er anden etape veloverstået.

Det betyder, at 74 boliger er færdige, og lejerne har nu indviet de forbedrede boliger.

”Vi er glade for at kunne overdrage nøglerne til de mange beboere. De har været genhuset, så vi forstår godt, at de er glade for at komme hjem i helt nye og forbedrede rammer,” fortæller Martin Skou Heidemann, direktør i Skou Gruppen, som er ansvarlig for tømrer-, murer-, køkken-, el- og gasbetonarbejde i de gamle gårdhuse.

”De færdige huse er gennemrenoverede fra kælder til kvist med nye gulve, facader, køkkener og elinstallationer. Alt i alt skulle det gerne give lejerne et kæmpe løft af boligkvaliteten,” siger Martin Skou Heidemann.

Han tilføjer, at boligerne også er blevet klimaoptimerede, så indeklimaet bliver bedre og varmeregningerne lavere.

Læs også: Totalrenovering skudt i gang: ”Det bliver som at få et helt nyt hus”


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Skou Gruppen A/S

Kærvej 34
2970 Hørsholm
Danmark
Skou Gruppen A/S

Billeder & videoer

Boligerne har blandt andet fået nye lyse parketgulve, og krybekældrene er blevet nedlagt for at sikre et godt indeklima i vinterhalvåret. Skou Gruppen har installeret helt nye køkkener i de gamle kædehuse.

Send til en kollega

0.172