23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kingo fjerner alt undtagen facaden på ikonisk Strøg-ejendom

Kun facaden kommer til at stå tilbage, når nedrivningsvirksomheden, Kingo, er færdig med arbejdet i en ikonisk hjørneejendom på Strøget i København.

På Frederiksberggade midt på Strøget i København er Kingo i gang med en yderst specialiseret nedbrydningsopgave. En smuk hjørnebygning fra omkring 1900, der er ejet af Bestseller-koncernen, står over for en omfattende renovering. Alt i den store bygning, undtagen den imponerende facade, skal rives ned, og det kræver grundig planlægning og knowhow.

”Det er en vildt spændende opgave, som er ud over det sædvanlige. Projektet går ud på at rive hele bygningen ned undtagen facaden, som ikke må beskadiges. Det svarer til at skære alle sider undtagen to af en papkasse og samtidig sørge for, at siderne ikke vælter,” siger afdelingsleder, Nico Jørgensen fra Kingo.

For at sikre at facaden bliver stående, vil Kingo foretage en midlertidig afstivning. Dette gøres ved at grave ud i kælderen til punktfundamenter, hvor et stort jerngitter skal støbes fast og holde bygningen. Jerngitteret vil ligne et stort stillads, når det står færdigt.

Lidt ekstraordinært vil Københavns Museum føre tilsyn med gravearbejdet, da den gamle bygning er placeret på en gammel voldgrav.

”Københavns Museum vil holde øje med, om der dukker noget interessant op under gravearbejdet. Derfor skal vi også fremlægge vores graveplaner mindst en uge inden, vi går i gang,” fortæller Nico Jørgensen.

Grundig planlægning og et godt hold er nøglen til succes
Kingo skal foruden nedrivning udføre en omfattende miljøsanering, hvor bl.a. alle vægflader i den syvetagers høje bygning skal sandblæses. Yderligere skal logistikken vedr. transport af affald koordineres inden for et snævert tidsrum pga. bygningens centrale placering.

Kingo udfører opgaven som hovedentreprise for Bestseller. Det betyder, at det er Kingo, som skal koordinere og styre alt arbejdet på projektet.

”Vi skal sørge for, at jordmanden graver, at betonmanden støber, og at stålmanden opsætter afstivning. Det kræver en gennemført tidsplan, da alle pågående processer er afhængige af hinanden for at opnå et maksimalt arbejdsflow. Det er det, der er kunsten,” siger Nico Jørgensen.

Og det er netop det at få tingene til at gå op i en højere enhed, som Nico Jørgensen og hans team er specialiserede i. Blandt større komplicerede sager har de Falkoner Centret, Fields og Carlsberg Byen på CV’et, som alle krævede ekstraordinær planlægning og håndtering.

Ifølge Nico Jørgensen er det også afgørende for projektets fremdrift, at underentreprenørerne besidder de helt rette kompetencer:

”Kingo er omgivet af nogle meget dygtige og professionelle underentreprenører. Det har stor betydning for projektets succes, at det samlede team er committet og har de rette kompetencer.”

Projektet har store ligheder med renoveringen af den historiske bygning, Rømerhus på Skt. Clemens Torv i Aarhus, hvor arbejdet også er udført med respekt for historien og den oprindelige arkitektur.

Kingo har været på opgaven siden starten af november og forventer at være færdig med arbejdet omkring maj/juni 2020.

Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21791733
P nummer: 1001783308

Kontaktperson

VRO
Vibeke Reimer Olsen
Analytisk koordinator
+45 25169161 vro@kingo.biz

Send til en kollega

0.141