23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jeg skal fandme ikke være nedbryder

Kingos nye entrepriseleder, Martin Hornbæk Nielsen, har ikke kun en spændende karriere i byggebranchen på CV’et, han har også et langt eventyr på Grønland med sig i bagagen.

Af marketingkoordinator Tine Ilsøe Wulff

Martin Hornbæk Nielsen er vant til at vise sine byggeprojekter frem for familie og venner. I nedrivningsfaget skal han vænne sig til, at hans arbejde forsvinder. Et arbejde, som han først havde mange fordomme om, men som han er blevet positivt overrasket over:

”Jeg tænkte først - jeg skal fandme ikke være nedbryder -, men så undersøgte jeg faget nærmere, og så var det jo tydeligt, at det ikke bare handler om at tage en stang dynamit.”

Martin blev tippet om den ledige entrepriselederstilling hos Kingo gennem en tidligere kollega og efter flere samtaler, blev han ansat.

”Jeg blev faktisk overrasket over, hvor kompliceret det er. Man skal jo skille tingene ad helt ned i atomer, før det kan fjernes,” siger Martin Hornbæk Nielsen.

Martin spår da også, at nedrivningsbranchen sammen med de øvrige byggefag kommer til at gå forrest, når det kommer til grøn omstilling pga. det enorme potentiale for genbrug af byggematerialer.

”Jeg er ikke i tvivl om, at byggebranchen kommer til at udvikle sig helt sindssygt i en bæredygtig retning i de kommende år. I nedrivningsbranchen er der et kæmpe uudnyttet genbrugspotentiale, når de miljøfarlige stoffer er udsorteret fra byggematerialerne. Jeg er ikke fanatisk, men jeg vil godt indrømme, at jeg tænker mere og mere over, at vi skal videregive en beboelig klode til vores børn og børnebørn. På Grønland kunne jeg jo se med egne øjne, hvordan indlandsisen trak sig og blev grå, og hvordan fiskene gennem årene blev mindre. Det har gjort stort indtryk,” siger Martin Hornbæk Nielsen.   

Kort ophold på Grønland blev til 11 år

I sommeren 2000 rejste Martin til Grønland for at arbejde som byggeleder. Opholdet skulle kun vare 8 måneder, men han kom først hjem 11 år senere og med sig havde han kone og børn.

”Jeg landede i virksomheden Permagreen. En spændende virksomhed, hvor der var læring hver eneste dag. Afdelingen, jeg arbejdede for, ligger i Maniitsoq, som er en lille flække i Midtgrønland. Jeg lærte hurtigt alle indbyggerne at kende. Jeg blev betaget af kulturen, naturen og befolkningen - og selvfølgelig mit job. Jeg arbejdede hos Permagreen i 10 år. De første tre år som entrepriseleder og efterfølgende i syv år som afdelingsleder med omkring 50 mand under mig. Tiden i Grønland udviklede mig helt sindssygt både fagligt og menneskeligt. Jeg kan godt lide at have med personaleledelse at gøre, og det har jeg fået hos Kingo,” siger Martin Hornbæk Nielsen.   

Martins første opgave hos Kingo er nedrivning i Aarhus Kommunehospitals gamle charmerende bygninger. Renoveringsarbejdet sker som led i, at Aarhus Kommunehospital forvandles til den nye Universitetsby. En opgave, som passer godt til den 48-årige indfødte Aarhus-dreng, der nu er bosat i Rønde på Djursland med hustruen, Karen, og deres tre børn.

Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21791733
P nummer: 1001783308

Kontaktperson

VRO
Vibeke Reimer Olsen
Analytisk koordinator
+45 25169161 vro@kingo.biz

Send til en kollega

0.046