23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grønt lys til nyt projekt lige ved Sydmotorvejen

Nu løftes sløret for Maycons store ambitioner for området omkring Stop 37 Rønnede lige ved Sydmotorvejen. Det skal blive bilisternes nye og foretrukne mødested, og nu er der givet grønt lys til at realisere planerne.

Området omkring Sydmotorvejens til- og frakørsel 37 mod Rønnede og Næstved er særdeles attraktiv i forhold til de projektplaner, Maycon har. Projektet er principtilpasset den godkendte lokalplan, tegningerne er på plads, og projektet vil blandt andet komme til at  indeholde en meget stor ladestationspark. I løbet af 2021 går Maycon, som projektudviklere, i gang med at realisere planen om at gøre området til bilisternes nye og foretrukne mødested.

Området på 7.600m², som er omsluttende Borupvej, vil byde på alt det, der er behov for, når man ønsker et hurtigt stop undervejs.
Stop 37 etableres med:

  • To fastfood-restauranter
  • Supermarked
  • Hotel med restaurant
  • Click and collect
  • El-ladestandere
  • Tankstation
  • Cabin-hotel med bl.a. venterum og arbejdsstationer i stueplan, og på 1. salen indrettes cabinrooms med mulighed for overnatning
  • P-pladser for busser og lastvogne

Derudover bliver der bygget 4 dobbelthuse med i alt 8 boliger op mod Kongsted-Borup landsby med placering og udsigt direkte til Rønnede Golfklubs grønne plæner.

Stort udviklingspotentiale
Et utal af bilister passerer dagligt strækningen på Sydmotorvejen, og denne kundestrøm vil kun blive intensiveret, når Storstrømsbroen og Femern-forbindelsen står færdige. Allerede fra projektets spæde start er der taget højde for det store udviklingspotentiale, der er for området. Dagligt kører bilister på strækningen til og fra arbejde, ferie eller besøg hos de nærliggende turistmagneter: Skovtårnet, Camp Adventure, BonBon-Land, Holmegaard Værk, Gisselfeld og Eventyrruten fra Karrebæksminde, Gavnø Slot til Faxe Ladeplads. Alene disse nærliggende attraktioner besøges af over 750.000 turister årligt. Det nye hotel med restauration på Stop 37 får derfor en enestående placering i henhold til nærværende aktiviteter og er et godt aktiv for golfklubben til overnatning.

Med den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster samt den kommende Femern-forbindelse til Tyskland vil tilstrømningen til området accelerer for fuld fart i de kommende år. Dels i form af turister, men også i form af varetransport mellem ind- og udland. Og netop placeringen tæt på nævnte turistmagneter, som næsten hvert eneste år bidrager med nye, populære tiltag, giver uanede vækstbetingelser for området generelt – og for Stop 37 Rønnede specifikt

Fastholder grøn tankegang
Stop 37 bliver eldorado for elbilejere, idet der her opføres en meget stor ladestationspark i spændende arkitektonisk stil i stål og træ i forbindelse med almindelig tankstation med benzin og diesel. Samtidig har man i det 800m² store cabinhotel indrettet arbejdsstationer og opholdsrum i stueplan, som man kan benytte, mens bilen lader op. Har man derimod brug for en billig overnatning, er der etableret cabinrooms på 1. salen. Bygningen får et unikt udseende med teglbeklædning, hvor trælister også indgår som et fremtrædende element på facaden.

Stop 37 Rønnede står færdigt i 2022, hvor området er klar til at rumme en bred målgruppe, som strækker sig lige fra forretningsmanden på farten, til langdistancechaufførerne til den almene familie og turister. På www.stop37-ronnede.dk kan man følge udviklingen og blive løbende opdateret på forløbet.

Maycon A/S
Gedebjergvej 5
4700 Næstved
Næstved Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34075980
P nummer: 1017317330

Send til en kollega

0.047