23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sikrer et sundt arbejdsmiljø i Sygehus Sønderjylland

En solrig sommerdag i august overrakte Bureau Veritas Denmark et certifikat på, at Sygehus Sønderjylland har implementeret den internationale standard for arbejdsmiljøledelse, ISO 45001.

Tirsdag den 31. august 2021 modtog administrerende direktør i Sygehus Sønderjylland, Peter Fosgrau, et ISO 45001 certifikat som dokumentation for, at organisationen er certificeret i henhold til den internationale standard for arbejdsmiljøledelse.

”Det er vigtigt at få sagt, at det ikke er certifikatet, der er det vigtige. Det er selve certificeringen bag, der er vigtig, for vi vil have et godt arbejdsmiljø, og det er noget af det allervigtigste på vores sygehus,” siger Peter Fosgrau, da han får overrakt certifikatet af Bureau Veritas Denmark.

Rejsen med ISO 45001 standarden er dermed kun lige begyndt for Sygehus Sønderjylland, og organisationen ser frem til at arbejde videre med arbejdsmiljøstandardens systematiske tilgang til forbedring af arbejdsmiljø og trivsel.

Viden og kompetencer gennem ISO 45001 kurser
Det er vigtigt for Sygehus Sønderjylland, at alle medarbejdere, der er involveret i arbejdsmiljøledelsessystemet, har den nødvendige viden og de rette kompetencer. Derfor har flere af organisationens medarbejdere været på ISO 45001 kurser hos Bureau Veritas Denmark.

”I Sygehus Sønderjylland vægtes kompetenceudvikling meget højt, og derfor har tre medarbejdere gennemført ISO 45001 Lead Auditor uddannelsen over en 5 dages periode ved Bureau Veritas Denmark,” siger Arbejdsmiljøkonsulent, Patricia Rose Marie Bladt, og kompetenceudviklingen slutter ikke her:

”For at være klædt på til at implementere den nye ISO 45003 guideline, følger Sygehus Sønderjylland også Bureau Veritas’ kursusrække bestående af 3 uafhængige kursusdele om indholdet af ISO 45003, implementering af ISO 45003 og audit med ISO 45003,” fortæller hun.

ISO 45003 for trivsel og psykisk arbejdsmiljø
Sygehus Sønderjylland finder et sundt og sikkert arbejdsmiljø afgørende for at kunne løse sin kerneopgave; pleje og behandling af patienter. Derfor suppleres ISO 45001 med ISO 45003 for trivsel og psykisk arbejdsmiljø, idet medarbejdertrivsel i høj grad påvirker patienttilfredsheden og dermed kerneopgaven.

”Målet med at deltage på Bureau Veritas’ kursusrække om ISO 45003 guidelinen for trivsel og psykisk arbejdsmiljø, er at få implementeret ISO 45003 i organisationen inden den næste eksterne audit fra Bureau Veritas Denmark i 2022,” fortæller Patricia Rose Marie Bladt.

Derfor er det essentielt for Sygehus Sønderjylland, at organisationens medarbejdere har en dybdegående forståelse for både ISO 45001 og ISO 45003, som beskriver forventningerne til håndtering af trivsel og psykisk arbejdsmiljø i et arbejdsmiljøledelsessystem opbygget efter ISO 45001.

Om ISO 45001
Den internationale standard for arbejdsmiljøledelse, ISO 45001, specificerer kravene til et arbejdsmiljøledelsessystem og hjælper din virksomhed med at opnå en systematisk og proaktiv tilgang til arbejdet med arbejdsmiljø. Læs mere om ISO 45001 og fordelene ved en ISO 45001 certificering.

Om ISO 45003
ISO 45001 standarden for arbejdsmiljøledelse får i efteråret 2021 følgeskab af den nye ISO 45003 guideline, som beskriver forventningerne til håndtering af trivsel og psykisk arbejdsmiljø i et arbejdsmiljøledelsessystem opbygget efter ISO 45001. Læs mere om ISO 45003.

Om Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland er ét samlet sygehus med adresse og aktiviteter på tre forskellige matrikler - i Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Læs mere om Sygehus Sønderjylland.

Om Bureau Veritas
Bureau Veritas er en af verdens største virksomheder inden for inspektion, klassificering, rådgivning og certificering. Vi hjælper virksomheder med at fastholde og udvikle deres brands, værdier og forretning inden for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed og social ansvarlighed. Læs mere om Bureau Veritas.

Bureau Veritas
Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25601289
P nummer: 1008350686

Send til en kollega

0.062