23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nviro ansætter ny adm. direktør

Carsten Lundh Olesen, 52 år, tiltræder per 1. januar 2023 som ny administrerende direktør for Nviro. Han overtager posten efter Jens Engbo Norddal, som fratrådte stillingen den 1. december 2022.

Det bliver den 52-årige Carsten Lundh Olesen, der fremover får ansvaret for Nviros portefølje af isoleringsløsninger til bæredygtigt byggeri. Carsten Lundh Olesen har i de seneste godt fire år været medejer af og drevet selskaberne ATG Profile ApS og ATG gulve.

Det er blandt andet Carstens tidligere erfaring med at opbygge egen entreprenørvirksomhed, erfaring fra sin tid som Country Manager hos STO facadesystemer, hvor fokus har været at opbygge markedet og skabe et stærkt samarbejde med håndværkere, som minder om Nviros set-up, samt et struktureret projektsalg hos Velfac, der har medvirket til ansættelsen, fortæller Holger C. Hansen, der er bestyrelsesformand i Nviro. Han fortsætter:

– Carsten har mange års erfaring både som leder og inden for byggebranchen, og er derfor en stærk profil at få med ombord på holdet. Han får en central rolle, når Nviros femårige strategiplan for vækst skal føres ud i livet. Han deler desuden bestyrelsens holistiske tilgang til ledelse, og vi er derfor glade for at overlade styringen til ham og glæder os meget til samarbejdet. Vi vil samtidig gerne takke for samarbejdet til tidligere direktør Jens Engbo Norddal, som har ydet en stor indsats – blandt andet med fusionen af Papiruld Danmark og CBI Danmark, som i 2020 blev til Nviro.

Carsten Lundh Olesen, der har haft sin gang i byggebranchen i mere end 20 år, siger:

– Jeg glæder mig meget til at starte hos Nviro og til at lære virksomheden, kollegerne og kunderne at kende. Nviro er en super spændende virksomhed med produkter, værdier og holdninger, hvor man virkelig kan gøre en forskel for miljøet. Det synes jeg er meget motiverende. Og at træde ind i så stor en træ-koncern med en så spændende og bæredygtig produktportefølje, var svært at sige nej til.

Nviro A/S
Bredgade 52
7480 Vildbjerg
Herning Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30712846
P nummer: 1013444575

Kontaktperson

CA
Christina Andreasen
+45 97126500 ca@nviro.dk

Send til en kollega

0.062