23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vandskader i overflod

De første dage i 2023 var sjaskvåde. Blot 11 dage inde i januar måned var der på landsplan kommet mere end 68 millimeter regn. De store mængder nedbør har resulteret i utallige henvendelser om vandskader hos 3byggetilbud.dk.

Januar 2023 tegner til at blive den vådeste nogensinde.

Vi er akkurat halvvejs gennem måneden, og der er allerede kommet samme mængde regn, som der normalt kommer på en hel måned. På de 11 første dage af januar var der på landsplan kommet mere end 68 millimeter regn. Normalt falder der i gennemsnit 65 millimeter regn i hele januar måned.

Særligt store dele af Jylland og Nordsjælland fik store mængder regn. Mange steder er jorden mættet, og det har medført oversvømmelser, der har resulteret i vandskader hos de danske boligejere.

Henvendelser om vandskader tikker ind

Hos 3byggetilbud.dk mærkes der til de store mængder nedbør, for allerede onsdag d. 4. januar, da regnen silede ned, og dagen blev til det vådeste januardøgn på landsplan i dansk vejrhistorie, begyndte vandskader at tikke ind.

Hos håndværkerportalen, der formidler bygge- og renoveringsopgaver i hele landet, opleves her i januar en voldsom stigning i antallet af henvendelser, der relaterer sig til regnen.

"Jeg vil sige, at cirka hver 3-4. opgave, vi får ind lige for tiden, er relateret til vejret. Derfor oplever vi også flere hastesager i øjeblikket, da bygherrerne naturligvis gerne vil have vandindtrængningen stoppet," fortæller Laura Østergaard, der er Customer Service Manager hos 3byggetilbud.dk.

Fordobling i antallet af tagpaphenvendelser

3byggetilbud.dk's data viser, at der tikker flere former for henvendelser relateret til nedbørsmængderne ind.

Når de første 10 dage af januar sammenlignes med samme periode sidste år, har hele 110 procent flere henvendt sig med reparationer af tagpap. 41 procent flere ønsker at få renoveret taget, mens 133 procent flere har efterspurgt at få lagt omfangsdræn rundt om deres bolig.

"Det er mange, der oplever, at taget er utæt eller at vand trænger ind via gamle vinduer og i murværket. Men der er også stor efterspørgsel på kloakmestre, der kan hjælpe med etablering af omfangsdræn og reparationer relateret til kloaknettet. Det er en klar indikation på, at boligejerne kæmper med at komme af med regnmængderne på deres grunde," siger Laura Østergaard.

Ifølge vejrprognoserne kommer der mere nedbør i den kommende tid. Da jorden mange steder i landet er mættet af regnvand, regner 3byggetilbud.dk med, at der fortsat vil være et øget antal henvendelser om vandskader det næste stykke tid. 

Kunne du tænke dig at samarbejde med 3byggetilbud.dk, kan du læse mere på virksomhedens hjemmeside. 

3byggetilbud.dk A/S
Antonigade 4, 4.
1106 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26832624
P nummer: 1009391483

Kontaktperson

MC
Maria Carlsen
Kommunikationschef
+45 26740636 mac@3byggetilbud.dk

Send til en kollega

0.047