23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Contiga bliver til Heidelberg Materials

En af Danmarks førende betonelementproducenter, Contiga A/S i Tinglev, som også har Danmarks største produktionsfaciliteter på én lokation, skifter nu navn til Heidelberg Materials.

Det nye navn afspejler bredden i hele organisationens produktudbud, som i Norden ud over cement også omfatter beton, tilslagsmaterialer samt konstruktion og montering af stål- og betonrammer.

At samle alle koncernens selskaber og 51.000 medarbejdere under ét brand er et skridt i den forandring, som virksomheden som helhed sætter i gang, og som handler om at tilbyde produkter, services og løsninger med mindre klimabelastning og dermed bidrage til langsigtet bæredygtigt byggeri.

Heidelberg Materials har i en årrække drevet klimaomstillingen i cement- og betonindustrien med flere globalt vigtige projekter i gang i Norden, såsom etablering af CCS-anlæg til kulstofopsamling i cementproduktion.

Det faktum, at hele koncernen nu opererer under et fælles navn, bidrager til øget fokus i arbejdet mod det fælles mål: at kunne bygge fremtidens samfund uden nettoudledning fra værdikæden. Det betyder en målrettet indsats for at reducere CO2-udledningen i vores egen drift, men også med fokus på de udledninger, der genereres af leverandører og kunder.

"Vi fortsætter med at være producent af betonelementer til det moderne byggeri, men nu under vores fælles koncernnavn, og med endnu bedre betingelser for at bidrage til at løse klimaudfordringen," siger adm. Direktør, Henrik Holm Pedersen. "Jeg ser frem til at fortsætte dette arbejde i samarbejde med vores leverandører og kunder for at nå vores mål.

Heidelberg Materials Precast Denmark A/S
Mads Clausens Vej 58
6360 Tinglev
Aabenraa Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33255047

Kontaktperson

AW
Annika Winkels
Marketing Specialist
annika.winkels@heidelbergmaterials.dk

Send til en kollega

0.047